Uge 10 – Borris

Uge 10 bestod af 2 hovedpunkter, skydning i Borris, samt massere af march træning til patruljeturen ugen efter. Mandag morgen startede vi med at pakke vores rygsæk, og gøre klar til at gå 5 km ud i felten, hvor vi skulle træne afsøgning af skov i fredstid, og øve lidt nærkampsskydestilling på 2 handlebaner. Efter vi havde tilbagelagt ca. halvdelen af turen, var det ikke vildt sjovt mere at bære på rygsæk, basis og gevær. Fik det aldrig til at sidde super godt på ryggen, men vi nåede da endelig ud til der, hvor vi skulle være, og vi måtte smide rygsækken. Afsøgning af skov brugte vi ikke lang tid på. Vi stod på en lang linje, og skulle gå igennem skoven, og lede efter bomber, våben og ammunition. Efter en enkel tur, mente sergenterne af vi mestrede det. Så var det i gang med handlebanerne. Jeg var nr.4 som skulle igennem. Det gik fint, og alle fjenderne døde. Efter det skulle jeg spille moment for de andre. Da alle havde været igennem, pakkede vi vores stumper og begyndte at gå hjem. Denne gang gik vi heldigvis på asfaltvej, så det var noget mere behageligt end når vi går i terrænet. Efter en hurtig vedligeholdelse satte vi os op i bussen, og kørte mod Borris lejren. Borris lejren er et af Danmarks største militære øvelsesområder. Den er indrettet som en stor cirkel, hvor der er forskellige skydebaner hele vejen rundt i kanten, og så skyder alle ind mod midten. Det fede ved Borris frem for vores eget øvelsesområde er, at vi her skyder med skarpt, og skiverne her, er nogen som popper op, og ligger sig ned igen, når de er ramt, eller tiden er gået.
Da vi var blevet indkvarteret og vores våben var låst inde, fik vi fri.

Tirsdag startede som altid tidligt, og selvom vi var i Borris, skulle der stadig gøres rent på stuen. Vi startede dagen med at tage ud på en panserværnsbane, hvor vi skulle lære at sigte og skyde med panserværnsvåben. Det var dog ikke skarpe PVV’ere, men nogle med specielt bundstykke i, så vi kunne øve med 9 mm patroner. Her skulle både skydes liggende, knælende og stående samt med og uden CBRN-maske (gasmaske) på. Da det er et højre hånds våben, synes jeg ikke det gik vildt godt, for som venstrehåndet, kan jeg ikke lukke det venstre øje og samtidig have det højre åben. Det resulterede i, at jeg hele tiden skulle have noget til at blokere mit venstre øje, for at kunne sigte. De 3 som sergenterne vurderede var de bedste, ville om onsdagen få lov at skyde en rigtig skarp af.
Efter det, marcherede vi hen mod næste skydebane, hvor vi skulle forsøge at skyde os til et felt skyttemærke. Vi havde om morgenen fået at vide, at fra første deling, var der kun 5 ud af ca. 40 mand, som havde formået at få det. Så jeg følte mig på ingen måde sikker på, at det ville komme i hus. Vi ligger ud med en masse prøveskydninger, for at vende os til banen. Det er igen med skiver på forskellige afstande, fra 90 til 490 meter. De vil til skydningen være oppe mellem 14 og 24 sek., så der man skal være koncentreret når det er ude på 490 meter, fjenden skal nedlægges. Da jeg havde skudt lidt med blandet resultat, kom kontrol skydningen om feltskyttemærket. Først skulle vi stå ved siden af hullet, og skyde en skive, for derefter et ligge os ned, og fra liggende uden anlæg, skyde 7 skiver mere. Her gik det nogenlunde, fik de 7 ud af 8, så hvis jeg bare nedlage de sidste 8 i anden skydning var mærket hjemme. Der skulle nemlig rammes 15 ud af 16 skiver. Så kom den stående i skyttehullet med anlæg. Her røg alle 8 skiver ned, men sikre skud, så feltskytte mærket var hjemme J Jubiiii. Efter en dejlig march tur tilbage til lejren, blev vi trådt af, og kunne slappe af, inden onsdag, hvor vi først skulle forvente at være i seng ved 2 tiden om natten.

Onsdag morgen lå vi igen alt for tidligt nede på jorden, for at lave dagens armstrækkere. Efter det kom Præmier Løjtnanten over og spurgte, om jeg ville skyde med en PVV senere på dagen. Det tog mig noget på sengen, da jeg ikke synes jeg havde været specielt god til træningen dagen før. Så jeg fik sagt det nok hellere måtte blive en anden, da jeg ikke følte mig helt sikker, da jeg som sagt ikke kunne sigte særlig godt med højre øje. Det er så senere blevet en beslutning, jeg har fortrudt rigtig rigtig mange gange. For hvis jeg havde spændt hjelmen, kunne jeg nok godt have fået skudt det skidt af, uden at dræbe hele delingen. Men skidt pyt, lives goes on, og det var også en oplevelse bare se de andre skyde dem af. Hver deling havde fået 3 stk. de skulle skyde af. Vi nåede at se de 6 første, inden vi skulle videre til skydebanerne. Her startede jeg på en handlebane, men 6 skiver, som PL kunne få til at poppe frem, når han trykkede på en knap. En af de 6 skiver var en ven, så ham skulle man sørge for ikke skyde. Det gik ganske fint, og mine nærkampsskydestillinger var gode. Efter det skulle vi over og skyde på en skydebane igen. Her skulle vi træne forskellige stående og knælende, samt vi skulle prøve at skyde med vores dårlige arm, i mit tilfælde den højre. De gik overraskende godt, og selv skiverne på 400-500 meter, måtte lade livet. Da mit skydehold havde været igennem de 10 skydninger måtte vi gå hjem til lejren igen, og hvile og slappe af, til kl. 19.30 hvor vi igen skulle ud og prøve det hele i mørke. Skydninger på skydebanen var kortet ned til 5 i stedet for de 10 om dagen, så det betød vi ikke skulle skyde med den dårlige arm, hvilket passede mig fint. Handlebanen nåede jeg desværre ikke, da klokken var blevet for mange, og vi ikke måtte skyde efter kl. 24.00. Så jeg hoppede på lastbilen igen og blev kørt hjem, hvor vi skulle vedligeholde.

Torsdag morgen tjekkede vi ud fra Borris lejren, og blev kørt tilbage til Holstebro kaserne. Her havde vi 3 timer til den helt store omgang vedligeholdelse af våben og materiel. Efter frokost stod den på FUT i 2 en halv time. Vi lagde ud med en masse forskellige øvelser for ben, ryg, mave og arme. Til sidst spillede vi lidt dødbold, og så fik vi ellers fri. Her benyttede mange af os tiden til lige at få en time på øjet, inden vi var nogle stykker som tog i byen, for at fejre Borris var veloverstået.

Fredag var sidste march træning inden den store patrulje uge i næste uge. Så dem som ikke var syge, havde dårligt ben, eller hvad de ellers havde af undskyldninger stillede ude i gården med basis og rygsæk, klar til at gå. Vil skyde på turen blev på en 6-7 km. Men vejret var rigtig godt og tømmermændene var ikke så slemme, så det gik bare derud af. Hvis bare vejret bliver sådan i næste uge, skal jeg nok overleve patruljeturen. Da vi var kommet hjem og havde fået noget af spise, var der et hurtigt foredrag med NK ang. turen næste uge, vi fik dog ikke rigtigt noget at vide, andet end vi skulle være positive og hjælpe hinanden. Til sidst var der kontrol af kaserne rengøringer, og så var det ellers hjem af til en dejlig weekend.