Uge 2 - Nu lugter det lidt af fisk

Så er anden uge godt overstået, og jeg har ikke fået skudt mig selv, de gange vi har været på skydebane. Vejret har endnu engang været godt, sol de fleste dage, og jeg er begyndt at komme i tvivl, om det overhovedet kan regne i Holstebro, for regn er ikke noget vi se heroppe.

Mandag var dagen, jeg tror, rigtig mange af os, havde glædet os afsindigt meget til. Det var nemlig her vi for første gang skulle på skydebane og skyde med skarpt. Dette foregik på Ulfborg skydebane, som kun ligger ca. et kvarters kørsel fra kasernen. Den del af skydebanen vi var på, var der 20 standpladser fordelt på 2 baner. Så da vi kun var omkring 43 mand af sted, var der ikke vildt meget vente tid efter man havde skudt. Dagens opgaver var hovedsageligt at få en god føling med sit gevær, prøver hvordan det føles at skyde med skarpe skud, få indstillet sit optiske sigte korrekt og prøve at skyde på en rigtig bane. I dag skød vi på 50 meters afstand med anlæg (anlæg er i dette tilfælde en sandsæk, som man støtter sin arm og hånd på, for at ligge mere roligt). Vi startede med 3 x 5 skud, hvor det galt om at samle sine skud samme sted, i dette tilfælde nederste venstre hjørne, i en sort firkant inde i en hvid firkant. Efter de 15 skud havde mit skydehold pause inden vi skulle have vores sidste skud. Det bestod af 5 skud igen, og til sidste en kontrol skydning, hvor man skulle samle sine skud, så de lå inden for en radius af 10 cm. fra det midterste skud. Det var til at have med at gøre, så det klarede jeg uden problemer, og som jeg umiddelbart kunne se, klarede hele holdet det.
Om aftenen var vi forbi Holstebro Soldaterhjem til kaffe og kage, banko og hygge. Her fandt vi også et alternativt sted at spise aftensmad, hvis vores egen kantine serverer noget mystiks en dag.

Tirsdag var det Cooper test dag. Den havde jeg frygtet siden dag et. Min løbetræning inden jeg startede, havde ikke været helt optimal, og jeg havde endnu ikke været under 12min. på 2.4 km. med mit Nike+ løbekit. Det havde godt nok været i mere kuperet terræn, end vi skulle løbe her, men følte mig stadig ikke helt tryg. Men jeg kom godt fra start, og synes jeg fandt ind i mit eget tempo, som jeg løb i næsten hele tiden, undtagen det sidste minut, hvor jeg prøvede at speede lidt op, selvom der ikke var mange kræfter tilbage. Men det gik og jeg nåede 2593 meter. Så jeg var godt tilfreds med min egen præstation. Efter vi havde stået og hevet efter vejret i nogle minutter, og stukket ud i de ømme ben, var det ind i gymnastik salen til en muskeltest. Den skulle være til at overkomme. Den bestod af 25 mavebøjninger og 25 rygstrækkerer. Det blev også klaret.
Efterfølgende blev der på vores gang hængt en ”plakat” op med vores resultater, som løbende vil blive opdateret med alt vi bliver testet i. For nogen af den kendt som ”The Wall of Shame”, for andre ”The Wall of Glory” og for mig bare ”The Wall”.

Efter frokost var vi ude på vores ejet skydeterræn og skyde lidt med løst krudt. Her øvede vi skydning fra liggende uden anlæg og knælende skydestilling. Men når man først har skudt med skarpt ammunition, er det løse en lidt flad fornemmelse.

Onsdag skulle vi for første gang rigtig ud i felten, med gevær, basis, sløring i hovedet og det hele, og som vores Præmier Løjtnant siger: ”Nu lugter det lidt af fisk”.
Mens vi var på denne mini felttur, øvede vi formationer, som vi skal bruge når vi bevæger os frem mod en fjende, eller gennem landskabet. Der var 3 som vi hovedsageligt, ville komme til at bruge. Enkelt kolonne, dobbelt kolonne og spredt kolonne (mener jeg den sidste hed). I enkelt kolonne går alle på en lang række, med 3-5 skidt mellem sig, og sigter skiftevis til højre og venstre.
I dobbelt kolonne går man forskudt 3 mand sammen. Denne bruges fx hvis man går på en vej. Så går de første 3 på højre side, de næste 3 på venstre, så 3 på højre osv. Spredt kolonne blev brugt når man kom fra fx enkelt kolonne, og ud på et stort åbent område, så i stedet for at gå på en enkelt lodret linje, spreder man sig ud, og går på en vandret linje i stedet for, for at dække et større område. Da vi kom hjem, startede den store rengøring så, først gevær, så os selv (og ja der skal skrubbes lidt, for at få sådan en gang sløring af hovedet), og så til sidst alt vores udrustning og støvler. Ellers sluttede dagen tidligt for mig, tror jeg lå i min seng ved 20 tiden. Om torsdagen skulle vi nemlig til Oksbøl på skydeøvelse, og der kører bussen kl. 5.00, så det betyder at vi skulle op omkring kl. 3.00 – ja tak!

Så torsdag var det op kl. 3.00 og starte på dagen. Busturen til Oksbøl tager dog ”heldigvis” 2 timer, så man kunne lige nå at få lidt søvn der. Vi ankommer til Oksbøl og finder vores skydebane. I dag har vi kun en bane med 8 skydepladser i stedet for de 20 skydepladser vi havde i Ulfborg, så jeg var forberedt på mere ventetid i dag. Heldigvis synes sergenterne ikke vi bare skulle sidde og glo hele dagen, når vi ikke skød, så de havde taget panserværnsraketter med - M/95 – AT4 – som vi andre skulle lære at betjene.
Jeg var på første skydehold. Dagens opgave var at lære at skyde uden anlæg, og så på 100 meters afstand. For lige at finde ind i rytmen startede vi med 5 skud med anlæg, på samme skydeskive som vi brugte i Ulfborg. Så blev der rettet på sigtet, hvis der var behov for det, og så tog vi 5 skud mere. Da vi så var varmet op, skiftede vi skive, nu skød vi på halv-mands-skive (tror jeg den hed - den skulle forstille overkroppen af en mand). Opgaven var bare at ramme skiven lige meget hvor, men det var selvfølgelig bedst, hvis vi kunne samle dem et bestemt sted. Efter 5 test skud på denne skive, var vi klar til kontrol skydning, og her var målet at sætte minimum 6 ud af 7 skud, inden for skiven. Det klarede hele holdet.
Anden skydeopgave den dag var noget svære. Her skulle vi nemlig for første gang, prøve at skyde uden anlæg. Her startede vi igen med 5 skud på skiven fra Ulfborg, inden vi forsøgte os på halv-mands-skiven. Den var dog igen skiftet ud, den nye lignede den anden, men var bare lidt mindre, så vidt jeg kunne forstå. Da de 10 skud var affyret, var vi klar til kontrol skydning. Her galtes det igen om at sætte minimum 6 ud af 7 skud inden for skiven. Endnu engang lykkes det for hele holdet.
Efter en lille pause, skulle vi over og øve med AT4’eren. Her lærte vi, hvordan den fungerede, hvordan man efterså den, forskellige skydestillinger samt sigte med den. Efter vi havde øvet de forskellige skydestillinger, skulle vi have nogle sigte øvelser. Her var jeg pænt dårlig. AT4 er kun et højrehåndsvåben, og da jeg er venstrehåndet, opdagede jeg, at det var tæt på umuligt for mig, at kun lukke venstre øje, og så sigte med det højre. Så det var noget med en hånd for øjet og så sigte. Det kom aldrig til at fungere helt optimalt, så her var jeg ikke god.
Der kommer sandsynligvis kun en fra delingen til at prøve at affyre en AT4 i vores HBU tid. Det bliver senere i forløbet. Det er noget med man kan montere noget inden i røret på AT4’eren, så den kan skyde med alm. patroner. Det bliver så den person som er bedst til at skyde med dem, som får lov at affyre en rigtig. Her skal jeg nok ikke gøre mig de store forhåbninger om at vinde, men bare det at se en blive fyret af, bliver også fedt.
Kl. 17.00 var det tilbage til bussen, og så ellers hjem til kasernen. Det var jo første torsdag, hvor vi havde fået vores militære ID-kort, så det var vi en hel del, som skulle ned og teste i byen om aftenen. Jeg valgte en stille og rolig tur, hvor jeg ikke drak mig i hegnet, og tog hjem kl. 00.45. Tænkte jeg hellere måtte være nogenlunde klar til et par timers FUT dagen efter. Kl. 04.10 blev jeg så vækket da de sidste kom væltende hjem fra byen dybt beruset. De begyndte så at ordne den enes skab inden stueeftersyn om morgenen, så der var ikke mere søvn til mig den nat. Så efter 3 timers søvn, lidt morgenmad, en omgang stuerengøring, og en lille smut forbi infermariet, stod jeg klar ude i appelgården i mit lækre røde løbetøj til FUT. Her tror jeg de fleste havde regnet med en stille og rolig omgang fut, hvor vi bl.a. skulle rundt og se træningsfaciliteterne osv., men der blev vi godt og grundigt snydt. Vi skulle ud på en god løbetur i skoven. Her var det ikke bare rundt på nogen skovstier, nej det var op og ned af bakkeskråninger, over væltede træer, ned af små stier osv. Alt dette blandet med forskellige opgaver, som skulle få vores puls op at køre. Her var jeg rigtig glad for at jeg tog tidligt hjem fra byen, og ikke var en af dem som lige var ude og brække sig, inden vi startede. Efter et par timers FUT, gik dagen stille og roligt, uden de vilde ting, og omkring kl. 14.20 rullede Mazda’en mod Lystrup igen. Som nævnt ovenfor var jeg også forbi infermariet. Det var jeg for at få tjekket mine venstre ribben, som jeg har haft problemer med, siden sidste torsdag, hvor vi havde løfte og faldtekniker. Der var jeg kommet til at hoppe ind i en træplade med dem, og jeg frygtede et af dem måske fra trykket. Det kunne lægen dog ikke umiddelbart se, og han mente der nok var kommet en blodsamling rundt om et af dem, som der ikke var plads til, og derfor gjorde det ondt når jeg lavede forskellige bevægelser. Dette skulle gerne fortage sig i løbet af 14 dages tid, så det krydser jeg fingre for det gør.


Næste uge lyder også ganske spændende, bl.a. med en 3 dages felttur, med 2 overnatninger i det fri. Så hvis vi endnu engang kan blive forskånet fra hård frost, og regn, så skal det nok blive en god uge.