søndag den 24. februar 2008

Uge 3 - Rex-tur

3 uge, var ugen med vores første feltøvelse. Vi lagde hårdt ud med 3 dage inkl. 2 overnatninger. Feltøvelsen foregik i vores ejet øvelsesterræn bag kasernen, så vi skulle heldigvis ikke gå alt for langt med vores oppakning.
Forberedelserne startede allerede søndag aften, da vi ankom efter weekenden. Her gik vi i gang med at klargøre vores udrustning, og pakke vores rygsæk, så vi var klar til mandag.
Selve feltøvelsen startede kl. 10.00, hvor vi stillede ude i appelgården med vores rygsæk og basis på. Her skulle vi have udleveret vores gevær, og så var vi ellers klar, til at trave ud i den store felt. Min rygsæk og basis kom aldrig til at sidde helt perfekt på skulderen, så den skavede lidt, men ikke noget en militærmand ikke kan overleve. Heldig som jeg var, havde jeg også fået tildelt lægetasken som mit ansvar, at slæbe rundt på, så der var lige nogle ekstra kilo til min rygsæk. Efter vi havde gået lidt ude i felten, det føltes som langt, men var sikkert max 3 km. fik vi at vide, at det var her vi skulle ligge i BSO for natten. BSO (Beredskabsområde) betyder bare at vi ligger i lejr og samler kampkraft. Efter vi havde fået at vide, hvilket område BSO’et dækkede, skulle vi i gang med at bygge den op. Vores BSO kom til at fungere som en trekant, med ståede skyttehul i hver hjørne, som vi kunne holde vagt i, samt der var kontrol post i det ene. På hvert af benene i trekanten skulle vi krave liggende skyttehuller, hvor vi kunne beskyde fjenden fra, hvis vi nu skulle blive angrebet. Ellers skulle der bygges et latrin lidt væk fra lejren, ligge hvid signalbånd ned i jorden så vi kunne finde rundt om natten, samt slå bivark op. Det var helt forbudt at bruge lygter eller ryge, efter mørkets frembrud, for det ville fjenden kunne se på lang afstand, så man lærte hurtigt at sætte pris på det hvide signalbånd i jorden. Da BSO’et var sat op, havde vi nogle forskellige små lektioner, i hvordan vi gjorde livet lettere for os selv ude i felten, fx noget med feltrationen, og hvordan man holder sig bedst varm og tør. I min første feltration fik jeg til aftensmad kalkungryde med pasta, det var ikke dårligt. Ved 8 tiden skulle vi ud og marchere lidt, og se i praksis, hvor nemt det er at se og høre en, når man ikke passer på. Der var en sergent, som var kørt et godt stykke væk, og fx tændte en cigaret, og der kunne vi se, hvor meget en lille glød lyser op, når der er helt mørkt. Vi fik også forevist nogle signalraketter, så vi kunne se, hvor meget de kunne lyse op. Til sidst fik vi også lov at kigge i en natkikkert, det var fun, pludselig kunne man se alting. Til sidst gik vi lidt rundt, og øvede enkelt- dobbelt- og spredt kolonne (den hed for resten spredt orden og ikke kolonne). Da vi havde vandret rundt sådan i en halv til en hel time, gik turen tilbage til BSO’et, hvor vi kunne gå til køjs. Jeg tænkte hurtigt ”juhuu”, kl. var nemlig kun 22.00, så der var mange timers søvn at få, så jeg tog både støvler og jakke af, og bukserne ned om anklerne, og så ellers bare ned i soveposen og ligge sig til rette. Det var så en fejl jeg kom til at fortryde senere… Kl. 22.30 ca. blev der råbt ”stille alarm” som betød man lyn hurtigt skulle ud af sin sovepose, tage sit basis og gevær og liste(hurtigt) ud i sit skyttehul og ligge klar. Der lå jeg så i 5min uden jakke og med støvlerne halvt på og stirrede ud i mørket. Så kom sergenterne rundt, og sagde alarm afblæst, og vi kunne gå tilbage i seng. Dum som jeg var, tænkte jeg, nu har vi prøvet det, så får vi lov at sove resten af natten. Det var endnu en fejl. Kl. 23.30 ca. blev der råbt ”ALARM – ALARM” og så var det igen op, denne gang skulle der bare gå endnu hurtigere og vi skulle ikke liste. Så for anden gang på 2 timer, lå jeg og gloede dumt ud i natten med mit gevær. Endnu engang kom sergenterne rundt og sagde alarmen var afblæst, og endnu engang gik vi i seng. Denne nat var jeg heldigvis sluppet for at få en 2 timers vagt i vores stående skyttehul, så fik sovet ok igennem resten af natten, indtil kl. 06.55 næste morgen, hvor der igen var ”ALARM – ALARM”. Efter vi havde spist morgenmad, som for mig bestod af 3 grovkiks med smøreost og en æblegrød direkte fra posen, var jeg klar til endnu en dag i det danske forsvar. Efter vi havde pakket BSO’et sammen, dette indebar også at dække alle vores skyttehuller til igen, gerne så godt man ikke kunne se, de havde været der, begav vi os videre ud i felten. Efter at have gået lidt, havde vi en øvelse, som var noget med indtagelse fra stilling. Her legede vi fjenden var bag en lille forhøjning. Her øvede vi så, hvordan vi sneg os op til forhøjningen og angreb dem der fra.
Efter den træning gik videre mod vores nye BSO. Da vi nåede det, kunne det hele starte forfra med at grave huller og slå bivarker op. Det gik det meste af dagen med, og endelig var det tid til en feltration igen. Denne gang fik jeg bøf med løg og kartoffelmos. Dette smagte også ganske ok i situationen, selvom kartoffelmosen ikke helt havde samme konsistens som mors derhjemme. Men ned kom det da.
Ved 20 tiden blev dem, som måske kunne tænke sig at blive sergent, på et tidspunkt, sat på et patruljehold, som skulle ud og finde fjenden, og hvis de var rigtig gode, stjæle deres feltrationer. Vi andre skulle blive tilbage i BSO’et og forsvare det, mod de andre delinger, som helt sikkert ville prøve at angribe os i løbet af natten. Lært af bitter erfaring fra dagen før, valgte jeg at sove med støvler og bukser på, så jeg lynhurtigt kunne storme ud mod mit skyttehul. Dette skulle vise sig at blive et klogt træk, for vi kom op et par gange i løbet af natten. Vi måtte gå til ro allerede ved 20.30 tiden, så det gjorde jeg og lå og slappede af. Omkring kl. 22.00 kom den første ALARM, så det var hurtigt ud i hullet og fryse. Dette var dog endnu en test så den blev hurtigt afblæst igen. Så mig tilbage i soveposen, hvor jeg fik 2 timer, inden den næste ALARM kom. Denne gang skulle det vise sig at blive alvor. Efter at have ligget de første minutter, begyndte jeg at tænke, nu må de der snart komme og afblæse, så vi kunne komme i seng igen, det gjorde de dog ikke, så jeg blev læggende, og efter et par minutter mere, begyndte de første skud at falde. Det var dog ikke på mit ben af trekanten, så jeg lå bare med fingere på aftrækkeren, og håbede der snart dukkede en op i mit sigte. Men efterhånden som kampen foresatte på de andre ben, indså jeg hurtigt at de ikke angreb fra min side. Så det var desværre ikke meget kamp jeg kom i den nat. Som jeg forstod på de andre, havde vi hvis forsvaret BSO’et rimelig godt, og fjenden var også blevet drevet på flugt igen.
Kl. 4.50 blev jeg vækket, for det var min tur til at tage en 2 timers vagt i hullet. Dette blev nogle meget lange og kedelige timer. Angrebet havde jo været der, så jeg var temmelig sikker på, der ikke ville ske mere den nat. Så der stod jeg med i makker, og gloede ud i luften i 2 timer, inden hele lejren stod op kl. 7.00.
Morgenen foregik nogenlunde som den foregående, med at få spist lidt og pakket BSO’et sammen. Vi fik så at vide, at hvis vi havde noget, som ikke kunne tåle at blive vådt, var det nok en god ide at pakke det i vores rygsække, som ville blive afhentet om lidt. Grunden til dette var at sidst på feltøvelsen var der en lille teambuildingsøvelse, hvor vi måske ville blive lidt våde. Så blev vores rygsække hentet, og det var alle hvis glade for, for så slap vi for at gå rundt med dem. Efter en lille march kom vi til et område, hvor vi skulle træne forskellige ting. Det var hvordan man forholder sig ved artilleriangreb, kamufler dig i terrænet og nogle skydeøvelser. Efter det gik det hen mod team buildingsøvelsen. Der var et par hold foran os, så vi fik lige en lille pause, inden vi skulle af sted. Da det blev vores tur, og vi stod klar ved startlinjen, kom chefen og fortalte om reglerne. Det var bl.a. alle mand skal gennemføre, det er sidste mands tid i mål der tæller, vi skal have en forseglet kasse med hele turen igennem, og ellers galt det bare om at arbejde sammen. Ruten startede med at vi skulle igennem et vandhul af en art. Vandet gik ca. til midt på låret og tog 6-7 skridt at komme igennem, det var ikke så slemt eller koldt som jeg havde frygtet, så humøret var stadig højt. Så var der lidt løb gennem noget smattet skov, inden vi kom til at bæk af en art, som vi skulle løbe nede i. Her var vandet nok til lidt under knæet. Efter at have løbet et par 100 meter, kom den første store og frygtede udfordring, nemlig tyrens røvhul. Det er et betonrør som fx går under en vej. Her skulle vi alle igennem.


Den første var ikke så slem som jeg havde frygtet, og man kunne næsten kravle derinde. Så var det ud på den anden side, og videre gennem bækken. Efter endnu et par 100 meter, kom der et nyt tyre røvhul, denne gang var det bare lidt mindre, så her var det på maven ind og så skubbe sig frem. Da alle mand og kassen var kommet ud på den anden side, var det videre, og endnu engang kom der et tyrens røvhul. Dette var endnu mindre end de 2 andre, så her skulle vi også have vores basis og gevær af, for at komme igennem. Så det var først ind med basis og gevær og så en selv bagefter, og så skulle der ellers bare møves sig frem i det meget trænge rør. Dette var samtidig det længste af rørene, ville skyde på omkring 10 meter. Så var vi færdige i bækken og vi forsatte op i skoven igen, og kom til en stor mudderpøl, hvor der var lavet 2 baner af ca. 15 meter med pigtråd over, så vi skulle kravle under. Eller de små kunne kravle, os der var lidt højere sad fast i pigtråden, hvis vi prøvede den teknik, så det var mere noget med at hive sig frem i armene, og prøve at skubbe med benene. Næste udfordring var en dejlig stor sø, 25 meter i diameter ca. som vi skulle igennem. Der lå et tov i man kunne holde ved, og det var en god ide. Den var nemlig rimelig dyb, den gik mig til brystet. Nede i vandet var der også mange gode træstubbe, rødder og andre ting man skulle passe på ikke at falde i. På den anden side begyndte folk at være godt smadret, for det var efterhånden ved at blive hårdt og ens tøj var blevet dejligt vådt og tungt. Men videre skulle vi jo, så vi foresatte ind i skoven. Sidste mand op ad søen, blev dog lige prikket på ryggen af en kontrollant, nu var han såret, og skulle bæres på en båre af os andre. Det var jo lige det der manglede. Efter vi havde tilbagelagt et godt stykke skov, både op og ned af bakker kom der endnu en sø. Vi fik at vide, at når vi var ovre, så var der ikke langt igen, så det gav lige lidt ekstra kræfter. Her fik vi også lov at ligge båren. Søen var nok ca. samme størrelse som den forrige men lidt dybere, så det var bare hurtigt ud i søen, og over på den anden side. Folk var nu endnu mere mærkede, og flere kunne næsten ikke gå mere, så flere folk måtte støttes, og en enkel måtte bæres det sidste stykke, med vi fik da løbet de sidste 4-500 meter og kom i mål. Vi kunne se vi kom ind lige før de andre fra vores deling, som var startet før os, så allerede der kunne vi se, vi havde lavet en god tid. Efter at have pustet lidt ud, blev vi spulet med en kold haveslange, og så var det ellers om i appelgården og stå. Her stod vi til hele eskadronen var spulet, og NK sagde et par ord, og så var det ellers bare ind og få tørt tøj på, og så ud på gangen og vedligeholde gevær og andet udstyr. Efter et par timer, kunne vi endelig begynde at ”vedligeholde” os selv, med cola, slik og et bad. Da sløringen i hovedet var nogenlunde væk, var vi nogen stykker som smuttede ud i min bil, og racede ind på Burger King, og proppede os med burgere – lækkert.



Efter en dejlig nattesøvn uden nogen ALARM råb, blev det torsdag. Her lagde vi hårdt ud med 2 timers FUT (JA TAK!). Der var nogle muskeltest og en løbetest mere. Denne gang var det 3000 meter på max 15 minutter. Selvom jeg ikke havde de bedste ben, fik jeg slæbt mig over stregen i tiden 14.37, så det var jeg godt tilfreds med.
Efter et meget meget kort bad, skulle vi have radiolære om forsvarets radio RDO 361. De fortalte at for 10-20 år siden, ville folk blive uddannet mellem 10 og 20 timer i den, men da vi kom fra mobiltelefon generationen, kunne vi nøjes med omkring 1 time.
Efter frokost havde vi O-lære, hvor vi skulle lære at bruge kompas mm. Her var vi også et lille smut i felten og teste om det virkede. Her regnede det, og det var godt nok trælst at være ude i regn, så der var jeg bare lykkelig for det ikke havde regnet mens vi var på øvelse. Kl. 16.10 skulle vi til appel, her skulle vi have kassen fra dagen før med. NK fortalte lidt, og ville så sige tiderne på de 3 bedste hold. 3 pladsen havde klaret ruten i tiden 51.xx minutter, det samme havde 2 pladsen. Så kom det spændende alle havde ventet på nemlig første pladsen. De havde klaret ruten på 50.xx minutter, og var hold 2.1 – som var mit hold, Jubiii. Så vi kom op foran de andre 11 hold, og NK åbnede vores kasse. Deri lå vores H-rex’er så vi nu måtte kalde os Dragoner, og ikke længere bare var menige. Ellers var kassen fuld med sand, for at give den lidt vægt.
Om aftenen skulle vi af sted til ”Byens velkomst”, hvor vi skulle høre lidt om Holstebro. Her var Holstebros borgmester og fortælle lidt sammen med politimesteren med flere. Prinsens musikkorps var der også og spille lidt for os. Kl. 21.00 vendte vi snuden hjem ad igen.

Endelig blev det fredag og vi kunne begynde at se weekenden foran os. Det blev dog ikke en hel slapper dag, da vi startede med 2 timers FUT. Den bestod at løb i skoven, og forskellige styrke øvelser for ryggen, maven og armene. Efter det skulle vi i gang med kaserne rengøringen og det trængte godt nok flere steder, men rent blev der dog. Efter en hurtig frokost skulle vi til orientering ved HKKF, som er en fagforening for folk i hæren. Kl. 15.10 var der appel, hvor vi for første gang fik lov at rejse hjem i vores uniform. Da vi var trådt af, var det hurtigt ind på stuen, og få pakket sit grej sammen, og så ellers ud i bilen og hjem.

(Billederne fra tyrens røvhul er nogen jeg har fundet på nettet, men det er også fra en Dragontur som min, de er for at vise hvad det er.)

Ingen kommentarer: