søndag den 18. maj 2008

Uge 15 – Så er det snart slut.

Der er efterhånden ikke lang tid tilbage for mig i det danske forSvar. Da mandag var helligdag, og jeg samtidig havde valgt at holde fri tirsdag grundet jobsamtale, blev ugen endnu nemmere. Så mens jeg slappede den tirsdag, havde de andre idræt og repetition af førstehjælp, så ikke det store jeg gik glip af.

Onsdag brugte vi på at forberede os til kontroløvelsen. Vi startede med at øve de forskellige formationer med den nye gruppe, hvor vi jo havde fået alle dem fra 3 ESK op. Da det efterhånden var begyndt at spille, skulle vi ud på handlebane og afprøve det i praksis. Jeg var blevet valgt til spejder, som var en nye position for mig, men det gik fint. Handlebanen havde forskellige ting vi skulle klare, bl.a. snige os op til fjenden uden at lave larm, nedkæmpe fjenden fra forskellige stillinger, og overmande fredelige bevæbnede folk. Da vi var færdige med handlebanen var der dog en lille overraskelse. Vi skulle have en lille teambuilding tur i den nye gruppe, en slags mini rex-tur. Vi skulle dog heldigvis ikke igennem tyrens røvhul igen, men der var 2 andre søer som vi skulle igennem. Udover søerne var der ikke det store på turen andet end terrænløb. Da vi nåede hen til skydebanen var turen slut og tiden stoppede. Vi var dog ikke helt færdige da vi lige skulle have noget nærkamps skydning først. I alt 15 skud, 5 i alm. stående, 5 med siden til og 5 knælende. Alle sammen på en skive, hvor der kun var træf hvis vi ramte et A5 papir. Skiven var fremme 4 sek. af gangen. Det gik hvis godt, tror vi skød bedst af de 3 grupper, men vi var ikke hurtigst ude på ruten.

Torsdag og fredag stod begge dage på miljø. Det var stort set ligesom førstehjælp, bare der også skete noget med miljøet. Fx gylleudslip eller andre kemikalier. Vi blev delt op i 6 grupper, hvor vi hver skulle oprette et skadessted de andre skulle hen til. Det var ok sjovt, og jeg opdagede hurtigt der allerede var mange ting fra førstehjælp, som ikke lige lå forrest i hjernen. Til sidst om fredagen skulle vi have kæmpe katastrofe, her var vi 2 hold af ca. 25 mand, hvor det ene var momenter og de andre skulle redde os. Jeg var moment, som var smurt godt ind i blod efter at have været med i et trafikuheld. Da jeg skulle spille død, havde jeg svært ved at følge med i hvad der skete, men tror de fik reddet de fleste.

Lørdag var der Dragondag, som er åbent hus, hvor alle er velkommende. Vi havde heldigvis ingen opgaver den dag, andet end at stå til appel kl. 08.30 og igen kl. 12.00. Efter kl. 12 havde vi fri, og der blev hurtigt pakket og så ellers hjem ad.

Næste uge ser også overskuelig ud. Har igen fri mandag, da jeg skal til jobsamtale igen, ellers er der igen lidt forberedelse til kontroløvelsen og ellers kun eksercitskonkurrence og eskadronsfest. Eskadronsfest betyder heldigvis også vi har fri om fredagen J

Ingen kommentarer: