lørdag den 24. maj 2008

Uge 16 – Ugen før friheden



Jeg havde endnu engang fri om mandagen. Det betød jeg gik glip af en test i idræt, som de andre kaldte 300 testen. Noget med en masse øvelser med en 30 kg sandsæk på ryggen, så det var fint med mig, jeg missede den, da de andre var helt smadret flere dage efter.

Tirsdag skulle vi have O-march. Det var en sag på ca. 13 km, hvor vi blev sat af ude i terrænet og skulle gå ud til Ulfborg skyttecenter. Det var dog en utrolig nem rute, hvor vi bare skulle følgen vejene, så udfordringen var stort set kun at gå de 13 km. I mit stille og rolige tempo fik jeg det klaret i 2 timer og 20 min. Da vi nåede hen til Ulfborg skyttecenter skulle vi have en pulsskydning. Den bestod i, at vi skulle løbe 400 meter med basis og så skyde 5 skud knælende, og så løbe 400 meter igen, og så skyde 5 skud i liggende. Det skulle klares på max 8 min, og man skulle bare have et træf i knælende og et i liggende. Det var rimelig hårdt og de fleste af os kom da også under tidspres i den sidste skydning, da alle skud skulle være skudt af inden de 8 min var gået.

Onsdag havde sergenterne planlagt en dag i felten, hvor vi kunne træne lidt inden kontroløvelsen. Vi gik sammen i vores grupper, men skulle stadig operere med de andre grupper, så vi kunne støtte hinanden mm. Først skulle vi lave et ildoverfald på en fjendtlig stilling. Der var det min gruppe som rykkede frem, mens de andre støttede. Efterfølgende begav vi os hen mod en gård, hvor resten af fjendernes styrker befandt sig. Her skulle vi bl.a. gennemsøge huse, give førstehjælp samt slukke brænde. Da vi var færdige gik det hjem af til en omgang vedligeholdelse.

Torsdag var en rigtig slapper dag, vi startede med at skulle over og lytte 2 timer til socialkonsulenten og en mand fra soldaterforeningen.
Efter det skulle dem som skulle være med i den efterfølgende eksercitskonkurrence træne, mens vi andre endnu engang gjorde vores våben rene. Kl. 13.00 startede eksercitskonkurrencen. Vores var klart bedst, vi endte dog på en 3 plads ud af de 4 hold. Hvor vores var seriøst eksercits med våben, var både 2 og 1 pladsen mere pjattede eksercitser.
Om aftenen var vi ude og slå et ordentlig hul i jorden til eskadronsfesten. Fredag havde vi heldigvis fået fri, så vi kunne få slappet lidt af inden kontrol øvelsen.
(Her ses forskellen på seriøsiteten i konkurrencen)

Næste og sidste ude i det danske forSvar, står på den afsluttende kontroløvelse fra søndag til tirsdag. Ellers skulle vi hvis ikke lave så meget, udover at få afleveret alle vores ting, og blive aftrådt til civil.

Ingen kommentarer: