fredag den 20. juni 2008

Uge 17 – Civil igen

Lettere forsinket kommer her en kort update, fra den sidste uge i det danske forsvar.

Søndag, mandag og tirsdag stod den på kontroløvelse for hele delingen. Vi lage ud med redningsdelen om søndag. Den bestod i, at vi var rundt til forskellige ulykker i Holstebro by, hvor vi skulle yde hjælp. Først var vi ved kraftvarmeværket, hvor der var sket en ulykke, og en masse mennesker skulle reddes ud. Næste hændelse foregik på en gård, som der var gået ild i. Så der skulle både slukkes en masse, samt afstives inden folkene kunne reddes. Ellers var vi ude til en stor bus ulykke, hvor der også var flere biler indblandet. Til sidst var vi ude ved Danlind, hvor der havde været et større kemikalie udslip. Så her skulle folk igennem et telt, hvor de blev spulet med vand, inden de måtte komme ud i ”safe zone”.
Da byen var nogenlunde reddet og tilbage til normal igen, blev vi kørt ud i skoven, hvor vi skulle have BSO. Så vi fik slået bivark op og forplejet varmt.

Næste dag stod den på bevogtning. Vi startede med at stå op, spise vores grovkiks og få pakket sammen. Vi fik lov at smide vores rygsække op i lastbilen, så vi kun skulle bære os selv, vores våben og basis. Vores bestemmelse sted som vi skulle bevogte var et lager for afskudt ammunition.
Her skulle oprettes en adgangskontrolpost, samt vagtposter hele vejen rundt langs hegnet. I løbet af dagen kom der så forskellige momenter for at irriterer os. Det bedste var da de kom i en stor gruppe, og vi skulle være klar med grønkæde. Det var fun, og fik adrenalinen op og kører.

(Træning af grønkæde)


Efter en god nattesøvn, inden for i en lagerhal, blev det tid til den sidste dag af kontroløvelsen. Det skulle være feltdelen. Der var 2 patruljer, som var ude om natten og opservere, her var jeg heldigvis ikke udvalgt. Min gruppes første mission var, at vi skulle afsøge et område for våben. Det gik godt og vi fandt dem alle. Pludselig kom der en person løbende og vi kunne høre kanonslag, og så skulle vi pludselig i gang med førstehjælpen. Fandt mig en tilskadekommen som havde ”brækket” benet, og ham tog jeg mig af. Efter det gik det hjem igen, til bevogtning af basen. Min næste mission kom, da vi skulle storme et hus, og redde nogle gidsler. Det gik fint, og vi fik alle gidslerne ud i god behold. Det var stort set det sidste vi lavede på kontroløvelsen, som overordnet set havde været god, og foregået stille og roligt. Feltdelen var jeg dog noget skuffet over, da vi slet ikke fik affyret nogen skud.

Onsdag stod den på vedligeholdelse af alle vores ting. Først og fremmest skulle alle våbnene have den store tur, sammen med alt delingsmateriellet. Ellers stod de sidste dage på endnu mere vedligeholdelse, rengørings samt optælling af vores stumper og aflevering.



(I kø til at få lov at aflevere vores stumper)


Fredag inden vi blev aftrådt skulle vi ovre i gymnastiksalen, hvor obersten kom og sagde nogle ord, og der skulle uddeles nogle priser. Det blev Holstebro fra min stue, som vandt”årets skytte”, samt en fra 2 deling / 3 eskadron som blev ”årets førstehjælper”. Årets dragon gik til en jeg ikke kendte. Det blev første deling som havde klaret sig bedst i kontroløvelsen. Her fik vi en flot 4 plads ud af 4 mulige.

Efter den store farvel tur, satte jeg mig endelig ind i bilen for sidste gang, og begav mig ud i friheden igen.

lørdag den 24. maj 2008

Uge 16 – Ugen før friheden



Jeg havde endnu engang fri om mandagen. Det betød jeg gik glip af en test i idræt, som de andre kaldte 300 testen. Noget med en masse øvelser med en 30 kg sandsæk på ryggen, så det var fint med mig, jeg missede den, da de andre var helt smadret flere dage efter.

Tirsdag skulle vi have O-march. Det var en sag på ca. 13 km, hvor vi blev sat af ude i terrænet og skulle gå ud til Ulfborg skyttecenter. Det var dog en utrolig nem rute, hvor vi bare skulle følgen vejene, så udfordringen var stort set kun at gå de 13 km. I mit stille og rolige tempo fik jeg det klaret i 2 timer og 20 min. Da vi nåede hen til Ulfborg skyttecenter skulle vi have en pulsskydning. Den bestod i, at vi skulle løbe 400 meter med basis og så skyde 5 skud knælende, og så løbe 400 meter igen, og så skyde 5 skud i liggende. Det skulle klares på max 8 min, og man skulle bare have et træf i knælende og et i liggende. Det var rimelig hårdt og de fleste af os kom da også under tidspres i den sidste skydning, da alle skud skulle være skudt af inden de 8 min var gået.

Onsdag havde sergenterne planlagt en dag i felten, hvor vi kunne træne lidt inden kontroløvelsen. Vi gik sammen i vores grupper, men skulle stadig operere med de andre grupper, så vi kunne støtte hinanden mm. Først skulle vi lave et ildoverfald på en fjendtlig stilling. Der var det min gruppe som rykkede frem, mens de andre støttede. Efterfølgende begav vi os hen mod en gård, hvor resten af fjendernes styrker befandt sig. Her skulle vi bl.a. gennemsøge huse, give førstehjælp samt slukke brænde. Da vi var færdige gik det hjem af til en omgang vedligeholdelse.

Torsdag var en rigtig slapper dag, vi startede med at skulle over og lytte 2 timer til socialkonsulenten og en mand fra soldaterforeningen.
Efter det skulle dem som skulle være med i den efterfølgende eksercitskonkurrence træne, mens vi andre endnu engang gjorde vores våben rene. Kl. 13.00 startede eksercitskonkurrencen. Vores var klart bedst, vi endte dog på en 3 plads ud af de 4 hold. Hvor vores var seriøst eksercits med våben, var både 2 og 1 pladsen mere pjattede eksercitser.
Om aftenen var vi ude og slå et ordentlig hul i jorden til eskadronsfesten. Fredag havde vi heldigvis fået fri, så vi kunne få slappet lidt af inden kontrol øvelsen.
(Her ses forskellen på seriøsiteten i konkurrencen)

Næste og sidste ude i det danske forSvar, står på den afsluttende kontroløvelse fra søndag til tirsdag. Ellers skulle vi hvis ikke lave så meget, udover at få afleveret alle vores ting, og blive aftrådt til civil.

søndag den 18. maj 2008

Uge 15 – Så er det snart slut.

Der er efterhånden ikke lang tid tilbage for mig i det danske forSvar. Da mandag var helligdag, og jeg samtidig havde valgt at holde fri tirsdag grundet jobsamtale, blev ugen endnu nemmere. Så mens jeg slappede den tirsdag, havde de andre idræt og repetition af førstehjælp, så ikke det store jeg gik glip af.

Onsdag brugte vi på at forberede os til kontroløvelsen. Vi startede med at øve de forskellige formationer med den nye gruppe, hvor vi jo havde fået alle dem fra 3 ESK op. Da det efterhånden var begyndt at spille, skulle vi ud på handlebane og afprøve det i praksis. Jeg var blevet valgt til spejder, som var en nye position for mig, men det gik fint. Handlebanen havde forskellige ting vi skulle klare, bl.a. snige os op til fjenden uden at lave larm, nedkæmpe fjenden fra forskellige stillinger, og overmande fredelige bevæbnede folk. Da vi var færdige med handlebanen var der dog en lille overraskelse. Vi skulle have en lille teambuilding tur i den nye gruppe, en slags mini rex-tur. Vi skulle dog heldigvis ikke igennem tyrens røvhul igen, men der var 2 andre søer som vi skulle igennem. Udover søerne var der ikke det store på turen andet end terrænløb. Da vi nåede hen til skydebanen var turen slut og tiden stoppede. Vi var dog ikke helt færdige da vi lige skulle have noget nærkamps skydning først. I alt 15 skud, 5 i alm. stående, 5 med siden til og 5 knælende. Alle sammen på en skive, hvor der kun var træf hvis vi ramte et A5 papir. Skiven var fremme 4 sek. af gangen. Det gik hvis godt, tror vi skød bedst af de 3 grupper, men vi var ikke hurtigst ude på ruten.

Torsdag og fredag stod begge dage på miljø. Det var stort set ligesom førstehjælp, bare der også skete noget med miljøet. Fx gylleudslip eller andre kemikalier. Vi blev delt op i 6 grupper, hvor vi hver skulle oprette et skadessted de andre skulle hen til. Det var ok sjovt, og jeg opdagede hurtigt der allerede var mange ting fra førstehjælp, som ikke lige lå forrest i hjernen. Til sidst om fredagen skulle vi have kæmpe katastrofe, her var vi 2 hold af ca. 25 mand, hvor det ene var momenter og de andre skulle redde os. Jeg var moment, som var smurt godt ind i blod efter at have været med i et trafikuheld. Da jeg skulle spille død, havde jeg svært ved at følge med i hvad der skete, men tror de fik reddet de fleste.

Lørdag var der Dragondag, som er åbent hus, hvor alle er velkommende. Vi havde heldigvis ingen opgaver den dag, andet end at stå til appel kl. 08.30 og igen kl. 12.00. Efter kl. 12 havde vi fri, og der blev hurtigt pakket og så ellers hjem ad.

Næste uge ser også overskuelig ud. Har igen fri mandag, da jeg skal til jobsamtale igen, ellers er der igen lidt forberedelse til kontroløvelsen og ellers kun eksercitskonkurrence og eskadronsfest. Eskadronsfest betyder heldigvis også vi har fri om fredagen J

mandag den 12. maj 2008

Uge 14 – BRM

Uge 14 stod i Brand Redning Miljøs tegn, og det i det bedste sommer vejr vi har haft i rigtig lang tid, så det var kanon.

Mandag starter med, at dem fra vores deling, der skal fortsætte i HRU’en smutter ned til 3 ESK, mens vi får deres op, som ikke ønsker at foresætte. Det betyder delingen nu er oppe over 50 mand. Vi starter med at hilse på den hjemmeværnsmand, som skal have os til redning. En rigtig fin fyr, hvor vi både måtte aftage jakke, og rygerne måtte stort set ryge efter for godt befindende. Vi startede på kasernen, hvor der skulle øves lidt knob, vi skulle bruge senere. Det var bl.a. tømmerstik, dobbelt halvstik, dobbelt ottetal og flagknob. Da alle mere eller mindre mestre de forskellige knob, gik vi ud mod det sted, hvor resten af dagen skulle foregå. Da vi når derud bliver vi delt op i forskellige hold. Mit hold skal starte med noget afstivning af et hus. Dette foregår både med at bygge noget understøtning af træ, samt at bruge de såkaldte ”soldater”. Efter det skal vi lære at bygge 2 ben og 3 ben, som med et kædetalje skulle løfte en stor betonklods. Da klokken nærmede sig kl. 15.00 begyndte vi at pakke sammen og begive os hjem ad.


Tirsdag stod også på redning. Min gruppe startede med at øve noget nedfiring af båre på forskellige metoder. Ellers stod dagen på klatring på tag, hvor vi skulle fastsuger en presenning og til sidst skulle vi lave en dæmning.

Onsdag skulle vi være momenter for de HRU soldater, som skal sendes ud næste gang. Vi startede med at stige på bussen og køre til Finderup, hvor dagen skulle foregå. I starten lignede det ikke der var vildt meget styr på det, da vi brugte den første time på at køre frem og tilbage ude i Finderup uden at foretage os noget. Endelig fandt de ud af, hvad vi skulle. Jeg endte med at blive en sur bonde, der var sur på KFOR over de havde ødelagt mine marker. Det betød jeg samme med nogle andre skulle stå på en vej, og vente på de kom, og så forhindre dem i at fortsætte af vejen. Efter at have ventet i en time, finder de ud af vi står forkert, og vi bliver kørt et nyt sted hen, hvor det samme skal foregå. Da vi har ventet der en halv time kommer de 3 GD’er endelig. De når lige at få øje på os, på 100 meters afstand, og så vender de om og kører igen. Det var så den moment opgave. Nu er klokken kun omkring 12.00 så der er masser af tid, inden vi bliver hentet. De konstabler vi har med, foreslår vi tager på forhindringsbanen, det var alle klar på. Det var rigtigt sjovt, bortset fra nogen fandt i vandet L. Pludselig blev der ringet efter os, for vi skulle være moment igen. Denne gang skulle vi være demonstranter mens HRU’erne skulle træne blå-kæde. Det var rigtig fun og klart dagens højdepunkt. Det foregik både med røg, bål, vand og PMV’ere. Og i forholdt til da vi selv trænede blå-kæde, måtte der denne gang virkelig gås til den, og sparke hårdt og kaste med meget vand og sand på dem. Det var rigtigt sjovt. Det var også dagens sidste opgave, så var der bare tilbage og vente nogle timer på at bussen skulle komme, og hente os igen.

Torsdag og fredag stod på brand. Her skulle vi lære forskellige brandslukningstekniker med bl.a. brandtæmme, pulverslukker og Co2-slukker. Alt i alt var det meget sjovt at lege lidt med ilden, selvom det var rigtigt varmt i det varme vejr.

Alt i alt en rigtig lækker uge, som foregik stille og roligt ude i det gode vejr. Næste uge byder på miljø samt noget idræt og skyt, så det skulle være til at overleve.

søndag den 4. maj 2008

Uge 13 – Endelig slut med CBRN

Uge 13 var en dejlig kort uge med kun 3 arbejdsdage, så det var ikke til at klage over, at det så samtidig var en meget blød uge, var jo også lækkert.

Mandag skulle vi have politiet til at undervise os hele dagen. Det bød på 7 timers foredrag – gab gab gab – og 2 timers handlebane. Handlebanerne var noget afsøgning af skov med og uden CBRN maske. Den første var uden maske, hvor vi skulle søge efter personer og vragdele fra et ”flystyrt”. I den anden med maske, skulle vi igen søge efter personer og vragdele, her skulle vi bare også kontrollere for forskellige gasser. Da vi var færdige med de to handlebaner, havde vi fri.

Tirsdag startede vi med noget FUT i nogle timer, inden vi begyndte at gøre klar til dagens hovedevent – CBRN handlebane i gruppen. Inden handlebanen trænede vi lidt afstandsbedømmelse og øvede huskeord. Efter vi havde spist, og ventet et godt stykke tid, på 1 deling var færdig med handlebanen, blev det vores tur. Da jeg er i gruppe 1, skulle vi starte. Vi startede med at tage vores hjelm på, og så marcherede vi i 2 kolonne ud i terrænet. Efter vi havde gået lidt, fandt spejderne pludselig ud af der var gas i området, så vi skyndte os at tage CBRN masken på, og så gik vi videre. Da vi havde gået lidt længere fik vi at vide, at vi var ude af fareområdet. Så var det tid til at bruge antigaspudder, så vi kunne blive renset. Da alle var renset forsatte vi vores færden. Næste ting der skete var at en fra gruppen skulle falde om pga. dehydrering. Så ham skulle vi have givet en masse vand, og også selv få drukket noget. Han var dog ikke i stand til at gå videre, så resten af turen skulle han bæres på en båre. Da vi havde slæbt på ham, i noget som føltes som flere kilometer, nåede vi til skydebanen. Her skulle vi prøve noget nærkampsskydestilling med maske på. 10 skud, på en skive som var fremme 4 sek. af gangen. Synes selv det gik ok, men vi fik ikke resultatet at vide. Efter skydning måtte vi gå tilbage til kasernen og begynde og vedligeholde. Dette var slutningen på CBRN, og forhåbentlig sidste gang jeg havde behov for at have masken på.

Onsdag skulle vi rigtig have startet dagen med et 7 km. løb i skoven, dette blev dog aflyst til fordel for mønstring. Så det var ind på stuen og hive alle tingene ud af skabet, og så blev der ellers talt op. Jeg manglede heldigvis intet, men det var der andre som gjorde. Efter mønstring brugte vi det sidste af dagen på noget fodbold, kasernerengøring og til sidst et hurtigt foredrag fra chefen, hvor vi fik lidt at vide om den sidste tid.



Alt i alt en dejlig nem uge, og nu kan man efterhånden begynde at se enden på turen. Resten af tiden kommer stort set til at stå i BMR’s tegn. Så nu bliver jeg også snart mester i Brand Miljø og Redning.

fredag den 2. maj 2008

Nyt army lir

Indtil jeg får taget mig sammen og skrevet om sidste uge, kan i nyde lidt billeder, af det nyeste lir fra army.

Her et par billeder af løbetøjet som endelig kom.
Foran 4 eksadrons logo samt mit navn - bagpå JDRs logo i stort.


Her er vores dog-tags som vi fik, samt feltskyttemærket.

søndag den 27. april 2008

Uge 12 – Gaskammeret

Ugen stod i CBRN og idrættens tegn. Mandag startede vi med 4 timer på forhindringsbanen, hvor vi gennemgik de sidste forhindringer, og fik lov at tage halvdelen af banen ud i en kører. Efter et hurtigt bad og noget mad, skulle vi have første lektion i CBRN. Det var en hurtig gennemgang af hvad faget ville komme til at indeholde og lidt general info. Anden CBRN lektion den dag, var vi uden for, hvor vi kontrollerede vores masker, samt lærte, hvordan vi skulle beskytte og forholde os, hvis vi kom ud for et angreb. Alt i alt en dag som var til at overskue, hvor vi til oven i hatten også fik tidligt fri.

Tirsdag lignede stort set mandag. Vi lagde ud med forhindringsbanen, hvor vi dog også brugte lidt tid på håndgranatkast. Efter frokost havde vi igen CBRN, hvor vi trænede inden vi skulle i gaskammeret om onsdagen.

Onsdag startede vi endnu engang med forhindringsbanen. Her skulle vi for første gang prøve at løbe hele banen på en gang. Jeg kom over alle forhindringer, men det var ikke i verdens bedste tid. Jeg var også begyndt at være godt træt i armene, så jeg var alt i alt godt tilfreds. Efter frokost skulle vi over til gaskammeret. Her startede vi med at vente lidt på at første deling havde været inde, og det skulle blive vores tur. Jeg var i første gruppe, så vi var de første som skulle ind. Først gik vi alle samlet ind, og testede at vores masker virkede imod gassen derinde. Da alle havde kontrolleret de kunne trække vejret, gik vi ud, og gjorde klar til vi skulle ind en efter en. Først kom man ind i venterum et, og derefter ind i venterum to, og allerede der kunne man begynde at fornemme gassen. Her stod vi uden maske på. Når der så blev råbt ”næste”, skulle man åbne døren og gå ind i rummet. Så skulle man råbe gas, og derefter sætte sig ned og tage sin maske på, og derefter gøre de efter følgende ting, som at snøre hætte, tage hjelm og handsker på osv. Når man var færdig kom den næste ind, og vi andre skulle stille os i hjørnet, og selvstændigt begynde at påfører os antigaspudder. Da alle var inde, skulle vi lave forskellige øvelser. Vi skulle fx drikke vand og skifte filter på os selv og på andre. Efter det skulle vi have lidt FUT, for at se hvordan det føles. Her skulle vi lave 10 armstrækkere og 5 englehop. Til sidst havde vi konkurrence i, hvem der kunne blive stående i rummet i længst tid uden maske på. Her var jeg den 4 sidste som gik ud, ud af ca. 14 mand.



Torsdag startede vi med delingsførertime, hvor sergenterne havde arrangeret, at vi skulle over og se en leopard 2. Jeg havde dog set en, dengang jeg var til hvervning. Det var dog meget sjovt, dengang de startede den og kørte lidt frem og tilbage. Hvad vi mere lavede den dag, kan jeg ikke helt huske, udover vi fik vores ”dog-tags” og havde noget kasernerengøring mm. Om aftenen havde vi delingsfest. Det var en rigtig sjov aften, som det kan være der kommer nogle røverhistorier om den en anden dag.


Fredag havde vi trods massive tømmermænd idrætsdag. Jeg havde meldt mig på hockey holdet. Vi startede tidligt med at spille vores 2 indledende kampe som vi begge tabte, og så var jeg færdig for den idrætsdag. Så kunne jeg bruge resten af dagen på at heppe på de andre, og vente på at klokken blev 13.30, hvor vi alle skulle ud og løbe 4 km løb. Efter at have set alle de andre spille fodbold, basket, lave tovtrækning og forhindringsbane og en masse andre ting, blev det endelig tid til løb. Da jeg havde ondt i venstre fod, var målet bare at løbe igennem uden pause, og det lykkes. Da alle var i mål, var der præmieoverrækkelse i de forskellige discipliner, og en samlet vinder skulle findes. Da vinderne var fundet skulle spændingen udløses om den samlede sejr, og det blev som ventet 4 HBU, som jo er der, jeg kommer fra. Så chefen var godt tilfredse med os alle sammen, og lovede en øl i løbet af næste uge.