Uge 17 – Civil igen

Lettere forsinket kommer her en kort update, fra den sidste uge i det danske forsvar.

Søndag, mandag og tirsdag stod den på kontroløvelse for hele delingen. Vi lage ud med redningsdelen om søndag. Den bestod i, at vi var rundt til forskellige ulykker i Holstebro by, hvor vi skulle yde hjælp. Først var vi ved kraftvarmeværket, hvor der var sket en ulykke, og en masse mennesker skulle reddes ud. Næste hændelse foregik på en gård, som der var gået ild i. Så der skulle både slukkes en masse, samt afstives inden folkene kunne reddes. Ellers var vi ude til en stor bus ulykke, hvor der også var flere biler indblandet. Til sidst var vi ude ved Danlind, hvor der havde været et større kemikalie udslip. Så her skulle folk igennem et telt, hvor de blev spulet med vand, inden de måtte komme ud i ”safe zone”.
Da byen var nogenlunde reddet og tilbage til normal igen, blev vi kørt ud i skoven, hvor vi skulle have BSO. Så vi fik slået bivark op og forplejet varmt.

Næste dag stod den på bevogtning. Vi startede med at stå op, spise vores grovkiks og få pakket sammen. Vi fik lov at smide vores rygsække op i lastbilen, så vi kun skulle bære os selv, vores våben og basis. Vores bestemmelse sted som vi skulle bevogte var et lager for afskudt ammunition.
Her skulle oprettes en adgangskontrolpost, samt vagtposter hele vejen rundt langs hegnet. I løbet af dagen kom der så forskellige momenter for at irriterer os. Det bedste var da de kom i en stor gruppe, og vi skulle være klar med grønkæde. Det var fun, og fik adrenalinen op og kører.

(Træning af grønkæde)

Efter en god nattesøvn, inden for i en lagerhal, blev det tid til den sidste dag af kontroløvelsen. Det skulle være feltdelen. Der var 2 patruljer, som var ude om natten og opservere, her var jeg heldigvis ikke udvalgt. Min gruppes første mission var, at vi skulle afsøge et område for våben. Det gik godt og vi fandt dem alle. Pludselig kom der en person løbende og vi kunne høre kanonslag, og så skulle vi pludselig i gang med førstehjælpen. Fandt mig en tilskadekommen som havde ”brækket” benet, og ham tog jeg mig af. Efter det gik det hjem igen, til bevogtning af basen. Min næste mission kom, da vi skulle storme et hus, og redde nogle gidsler. Det gik fint, og vi fik alle gidslerne ud i god behold. Det var stort set det sidste vi lavede på kontroløvelsen, som overordnet set havde været god, og foregået stille og roligt. Feltdelen var jeg dog noget skuffet over, da vi slet ikke fik affyret nogen skud.

Onsdag stod den på vedligeholdelse af alle vores ting. Først og fremmest skulle alle våbnene have den store tur, sammen med alt delingsmateriellet. Ellers stod de sidste dage på endnu mere vedligeholdelse, rengørings samt optælling af vores stumper og aflevering.

(I kø til at få lov at aflevere vores stumper)

Fredag inden vi blev aftrådt skulle vi ovre i gymnastiksalen, hvor obersten kom og sagde nogle ord, og der skulle uddeles nogle priser. Det blev Holstebro fra min stue, som vandt”årets skytte”, samt en fra 2 deling / 3 eskadron som blev ”årets førstehjælper”. Årets dragon gik til en jeg ikke kendte. Det blev første deling som havde klaret sig bedst i kontroløvelsen. Her fik vi en flot 4 plads ud af 4 mulige.

Efter den store farvel tur, satte jeg mig endelig ind i bilen for sidste gang, og begav mig ud i friheden igen.

Uge 16 – Ugen før friheden

Jeg havde endnu engang fri om mandagen. Det betød jeg gik glip af en test i idræt, som de andre kaldte 300 testen. Noget med en masse øvelser med en 30 kg sandsæk på ryggen, så det var fint med mig, jeg missede den, da de andre var helt smadret flere dage efter.

Tirsdag skulle vi have O-march. Det var en sag på ca. 13 km, hvor vi blev sat af ude i terrænet og skulle gå ud til Ulfborg skyttecenter. Det var dog en utrolig nem rute, hvor vi bare skulle følgen vejene, så udfordringen var stort set kun at gå de 13 km. I mit stille og rolige tempo fik jeg det klaret i 2 timer og 20 min. Da vi nåede hen til Ulfborg skyttecenter skulle vi have en pulsskydning. Den bestod i, at vi skulle løbe 400 meter med basis og så skyde 5 skud knælende, og så løbe 400 meter igen, og så skyde 5 skud i liggende. Det skulle klares på max 8 min, og man skulle bare have et træf i knælende og et i liggende. Det var rimelig hårdt og de fleste af os kom da også under tidspres i den sidste skydning, da alle skud skulle være skudt af inden de 8 min var gået.

Onsdag havde sergenterne planlagt en dag i felten, hvor vi kunne træne lidt inden kontroløvelsen. Vi gik sammen i vores grupper, men skulle stadig operere med de andre grupper, så vi kunne støtte hinanden mm. Først skulle vi lave et ildoverfald på en fjendtlig stilling. Der var det min gruppe som rykkede frem, mens de andre støttede. Efterfølgende begav vi os hen mod en gård, hvor resten af fjendernes styrker befandt sig. Her skulle vi bl.a. gennemsøge huse, give førstehjælp samt slukke brænde. Da vi var færdige gik det hjem af til en omgang vedligeholdelse.

Torsdag var en rigtig slapper dag, vi startede med at skulle over og lytte 2 timer til socialkonsulenten og en mand fra soldaterforeningen.
Efter det skulle dem som skulle være med i den efterfølgende eksercitskonkurrence træne, mens vi andre endnu engang gjorde vores våben rene. Kl. 13.00 startede eksercitskonkurrencen. Vores var klart bedst, vi endte dog på en 3 plads ud af de 4 hold. Hvor vores var seriøst eksercits med våben, var både 2 og 1 pladsen mere pjattede eksercitser.
Om aftenen var vi ude og slå et ordentlig hul i jorden til eskadronsfesten. Fredag havde vi heldigvis fået fri, så vi kunne få slappet lidt af inden kontrol øvelsen.

(Her ses forskellen på seriøsiteten i konkurrencen)

Næste og sidste ude i det danske forSvar, står på den afsluttende kontroløvelse fra søndag til tirsdag. Ellers skulle vi hvis ikke lave så meget, udover at få afleveret alle vores ting, og blive aftrådt til civil.

Uge 15 – Så er det snart slut.

Der er efterhånden ikke lang tid tilbage for mig i det danske forSvar. Da mandag var helligdag, og jeg samtidig havde valgt at holde fri tirsdag grundet jobsamtale, blev ugen endnu nemmere. Så mens jeg slappede den tirsdag, havde de andre idræt og repetition af førstehjælp, så ikke det store jeg gik glip af.

Onsdag brugte vi på at forberede os til kontroløvelsen. Vi startede med at øve de forskellige formationer med den nye gruppe, hvor vi jo havde fået alle dem fra 3 ESK op. Da det efterhånden var begyndt at spille, skulle vi ud på handlebane og afprøve det i praksis. Jeg var blevet valgt til spejder, som var en nye position for mig, men det gik fint. Handlebanen havde forskellige ting vi skulle klare, bl.a. snige os op til fjenden uden at lave larm, nedkæmpe fjenden fra forskellige stillinger, og overmande fredelige bevæbnede folk. Da vi var færdige med handlebanen var der dog en lille overraskelse. Vi skulle have en lille teambuilding tur i den nye gruppe, en slags mini rex-tur. Vi skulle dog heldigvis ikke igennem tyrens røvhul igen, men der var 2 andre søer som vi skulle igennem. Udover søerne var der ikke det store på turen andet end terrænløb. Da vi nåede hen til skydebanen var turen slut og tiden stoppede. Vi var dog ikke helt færdige da vi lige skulle have noget nærkamps skydning først. I alt 15 skud, 5 i alm. stående, 5 med siden til og 5 knælende. Alle sammen på en skive, hvor der kun var træf hvis vi ramte et A5 papir. Skiven var fremme 4 sek. af gangen. Det gik hvis godt, tror vi skød bedst af de 3 grupper, men vi var ikke hurtigst ude på ruten.

Torsdag og fredag stod begge dage på miljø. Det var stort set ligesom førstehjælp, bare der også skete noget med miljøet. Fx gylleudslip eller andre kemikalier. Vi blev delt op i 6 grupper, hvor vi hver skulle oprette et skadessted de andre skulle hen til. Det var ok sjovt, og jeg opdagede hurtigt der allerede var mange ting fra førstehjælp, som ikke lige lå forrest i hjernen. Til sidst om fredagen skulle vi have kæmpe katastrofe, her var vi 2 hold af ca. 25 mand, hvor det ene var momenter og de andre skulle redde os. Jeg var moment, som var smurt godt ind i blod efter at have været med i et trafikuheld. Da jeg skulle spille død, havde jeg svært ved at følge med i hvad der skete, men tror de fik reddet de fleste.

Lørdag var der Dragondag, som er åbent hus, hvor alle er velkommende. Vi havde heldigvis ingen opgaver den dag, andet end at stå til appel kl. 08.30 og igen kl. 12.00. Efter kl. 12 havde vi fri, og der blev hurtigt pakket og så ellers hjem ad.

Næste uge ser også overskuelig ud. Har igen fri mandag, da jeg skal til jobsamtale igen, ellers er der igen lidt forberedelse til kontroløvelsen og ellers kun eksercitskonkurrence og eskadronsfest. Eskadronsfest betyder heldigvis også vi har fri om fredagen J

Uge 14 – BRM

Uge 14 stod i Brand Redning Miljøs tegn, og det i det bedste sommer vejr vi har haft i rigtig lang tid, så det var kanon.

Mandag starter med, at dem fra vores deling, der skal fortsætte i HRU’en smutter ned til 3 ESK, mens vi får deres op, som ikke ønsker at foresætte. Det betyder delingen nu er oppe over 50 mand. Vi starter med at hilse på den hjemmeværnsmand, som skal have os til redning. En rigtig fin fyr, hvor vi både måtte aftage jakke, og rygerne måtte stort set ryge efter for godt befindende. Vi startede på kasernen, hvor der skulle øves lidt knob, vi skulle bruge senere. Det var bl.a. tømmerstik, dobbelt halvstik, dobbelt ottetal og flagknob. Da alle mere eller mindre mestre de forskellige knob, gik vi ud mod det sted, hvor resten af dagen skulle foregå. Da vi når derud bliver vi delt op i forskellige hold. Mit hold skal starte med noget afstivning af et hus. Dette foregår både med at bygge noget understøtning af træ, samt at bruge de såkaldte ”soldater”. Efter det skal vi lære at bygge 2 ben og 3 ben, som med et kædetalje skulle løfte en stor betonklods. Da klokken nærmede sig kl. 15.00 begyndte vi at pakke sammen og begive os hjem ad.

Tirsdag stod også på redning. Min gruppe startede med at øve noget nedfiring af båre på forskellige metoder. Ellers stod dagen på klatring på tag, hvor vi skulle fastsuger en presenning og til sidst skulle vi lave en dæmning.

Onsdag skulle vi være momenter for de HRU soldater, som skal sendes ud næste gang. Vi startede med at stige på bussen og køre til Finderup, hvor dagen skulle foregå. I starten lignede det ikke der var vildt meget styr på det, da vi brugte den første time på at køre frem og tilbage ude i Finderup uden at foretage os noget. Endelig fandt de ud af, hvad vi skulle. Jeg endte med at blive en sur bonde, der var sur på KFOR over de havde ødelagt mine marker. Det betød jeg samme med nogle andre skulle stå på en vej, og vente på de kom, og så forhindre dem i at fortsætte af vejen. Efter at have ventet i en time, finder de ud af vi står forkert, og vi bliver kørt et nyt sted hen, hvor det samme skal foregå. Da vi har ventet der en halv time kommer de 3 GD’er endelig. De når lige at få øje på os, på 100 meters afstand, og så vender de om og kører igen. Det var så den moment opgave. Nu er klokken kun omkring 12.00 så der er masser af tid, inden vi bliver hentet. De konstabler vi har med, foreslår vi tager på forhindringsbanen, det var alle klar på. Det var rigtigt sjovt, bortset fra nogen fandt i vandet L. Pludselig blev der ringet efter os, for vi skulle være moment igen. Denne gang skulle vi være demonstranter mens HRU’erne skulle træne blå-kæde. Det var rigtig fun og klart dagens højdepunkt. Det foregik både med røg, bål, vand og PMV’ere. Og i forholdt til da vi selv trænede blå-kæde, måtte der denne gang virkelig gås til den, og sparke hårdt og kaste med meget vand og sand på dem. Det var rigtigt sjovt. Det var også dagens sidste opgave, så var der bare tilbage og vente nogle timer på at bussen skulle komme, og hente os igen.

Torsdag og fredag stod på brand. Her skulle vi lære forskellige brandslukningstekniker med bl.a. brandtæmme, pulverslukker og Co2-slukker. Alt i alt var det meget sjovt at lege lidt med ilden, selvom det var rigtigt varmt i det varme vejr.

Alt i alt en rigtig lækker uge, som foregik stille og roligt ude i det gode vejr. Næste uge byder på miljø samt noget idræt og skyt, så det skulle være til at overleve.

Uge 13 – Endelig slut med CBRN

Uge 13 var en dejlig kort uge med kun 3 arbejdsdage, så det var ikke til at klage over, at det så samtidig var en meget blød uge, var jo også lækkert.

Mandag skulle vi have politiet til at undervise os hele dagen. Det bød på 7 timers foredrag – gab gab gab – og 2 timers handlebane. Handlebanerne var noget afsøgning af skov med og uden CBRN maske. Den første var uden maske, hvor vi skulle søge efter personer og vragdele fra et ”flystyrt”. I den anden med maske, skulle vi igen søge efter personer og vragdele, her skulle vi bare også kontrollere for forskellige gasser. Da vi var færdige med de to handlebaner, havde vi fri.

Tirsdag startede vi med noget FUT i nogle timer, inden vi begyndte at gøre klar til dagens hovedevent – CBRN handlebane i gruppen. Inden handlebanen trænede vi lidt afstandsbedømmelse og øvede huskeord. Efter vi havde spist, og ventet et godt stykke tid, på 1 deling var færdig med handlebanen, blev det vores tur. Da jeg er i gruppe 1, skulle vi starte. Vi startede med at tage vores hjelm på, og så marcherede vi i 2 kolonne ud i terrænet. Efter vi havde gået lidt, fandt spejderne pludselig ud af der var gas i området, så vi skyndte os at tage CBRN masken på, og så gik vi videre. Da vi havde gået lidt længere fik vi at vide, at vi var ude af fareområdet. Så var det tid til at bruge antigaspudder, så vi kunne blive renset. Da alle var renset forsatte vi vores færden. Næste ting der skete var at en fra gruppen skulle falde om pga. dehydrering. Så ham skulle vi have givet en masse vand, og også selv få drukket noget. Han var dog ikke i stand til at gå videre, så resten af turen skulle han bæres på en båre. Da vi havde slæbt på ham, i noget som føltes som flere kilometer, nåede vi til skydebanen. Her skulle vi prøve noget nærkampsskydestilling med maske på. 10 skud, på en skive som var fremme 4 sek. af gangen. Synes selv det gik ok, men vi fik ikke resultatet at vide. Efter skydning måtte vi gå tilbage til kasernen og begynde og vedligeholde. Dette var slutningen på CBRN, og forhåbentlig sidste gang jeg havde behov for at have masken på.

Onsdag skulle vi rigtig have startet dagen med et 7 km. løb i skoven, dette blev dog aflyst til fordel for mønstring. Så det var ind på stuen og hive alle tingene ud af skabet, og så blev der ellers talt op. Jeg manglede heldigvis intet, men det var der andre som gjorde. Efter mønstring brugte vi det sidste af dagen på noget fodbold, kasernerengøring og til sidst et hurtigt foredrag fra chefen, hvor vi fik lidt at vide om den sidste tid.



Alt i alt en dejlig nem uge, og nu kan man efterhånden begynde at se enden på turen. Resten af tiden kommer stort set til at stå i BMR’s tegn. Så nu bliver jeg også snart mester i Brand Miljø og Redning.

Nyt army lir

Indtil jeg får taget mig sammen og skrevet om sidste uge, kan i nyde lidt billeder, af det nyeste lir fra army.

Her et par billeder af løbetøjet som endelig kom.

Foran 4 eksadrons logo samt mit navn - bagpå JDRs logo i stort.

Her er vores dog-tags som vi fik, samt feltskyttemærket.

Uge 12 – Gaskammeret

Ugen stod i CBRN og idrættens tegn. Mandag startede vi med 4 timer på forhindringsbanen, hvor vi gennemgik de sidste forhindringer, og fik lov at tage halvdelen af banen ud i en kører. Efter et hurtigt bad og noget mad, skulle vi have første lektion i CBRN. Det var en hurtig gennemgang af hvad faget ville komme til at indeholde og lidt general info. Anden CBRN lektion den dag, var vi uden for, hvor vi kontrollerede vores masker, samt lærte, hvordan vi skulle beskytte og forholde os, hvis vi kom ud for et angreb. Alt i alt en dag som var til at overskue, hvor vi til oven i hatten også fik tidligt fri.

Tirsdag lignede stort set mandag. Vi lagde ud med forhindringsbanen, hvor vi dog også brugte lidt tid på håndgranatkast. Efter frokost havde vi igen CBRN, hvor vi trænede inden vi skulle i gaskammeret om onsdagen.

Onsdag startede vi endnu engang med forhindringsbanen. Her skulle vi for første gang prøve at løbe hele banen på en gang. Jeg kom over alle forhindringer, men det var ikke i verdens bedste tid. Jeg var også begyndt at være godt træt i armene, så jeg var alt i alt godt tilfreds. Efter frokost skulle vi over til gaskammeret. Her startede vi med at vente lidt på at første deling havde været inde, og det skulle blive vores tur. Jeg var i første gruppe, så vi var de første som skulle ind. Først gik vi alle samlet ind, og testede at vores masker virkede imod gassen derinde. Da alle havde kontrolleret de kunne trække vejret, gik vi ud, og gjorde klar til vi skulle ind en efter en. Først kom man ind i venterum et, og derefter ind i venterum to, og allerede der kunne man begynde at fornemme gassen. Her stod vi uden maske på. Når der så blev råbt ”næste”, skulle man åbne døren og gå ind i rummet. Så skulle man råbe gas, og derefter sætte sig ned og tage sin maske på, og derefter gøre de efter følgende ting, som at snøre hætte, tage hjelm og handsker på osv. Når man var færdig kom den næste ind, og vi andre skulle stille os i hjørnet, og selvstændigt begynde at påfører os antigaspudder. Da alle var inde, skulle vi lave forskellige øvelser. Vi skulle fx drikke vand og skifte filter på os selv og på andre. Efter det skulle vi have lidt FUT, for at se hvordan det føles. Her skulle vi lave 10 armstrækkere og 5 englehop. Til sidst havde vi konkurrence i, hvem der kunne blive stående i rummet i længst tid uden maske på. Her var jeg den 4 sidste som gik ud, ud af ca. 14 mand.

Torsdag startede vi med delingsførertime, hvor sergenterne havde arrangeret, at vi skulle over og se en leopard 2. Jeg havde dog set en, dengang jeg var til hvervning. Det var dog meget sjovt, dengang de startede den og kørte lidt frem og tilbage. Hvad vi mere lavede den dag, kan jeg ikke helt huske, udover vi fik vores ”dog-tags” og havde noget kasernerengøring mm. Om aftenen havde vi delingsfest. Det var en rigtig sjov aften, som det kan være der kommer nogle røverhistorier om den en anden dag.

Fredag havde vi trods massive tømmermænd idrætsdag. Jeg havde meldt mig på hockey holdet. Vi startede tidligt med at spille vores 2 indledende kampe som vi begge tabte, og så var jeg færdig for den idrætsdag. Så kunne jeg bruge resten af dagen på at heppe på de andre, og vente på at klokken blev 13.30, hvor vi alle skulle ud og løbe 4 km løb. Efter at have set alle de andre spille fodbold, basket, lave tovtrækning og forhindringsbane og en masse andre ting, blev det endelig tid til løb. Da jeg havde ondt i venstre fod, var målet bare at løbe igennem uden pause, og det lykkes. Da alle var i mål, var der præmieoverrækkelse i de forskellige discipliner, og en samlet vinder skulle findes. Da vinderne var fundet skulle spændingen udløses om den samlede sejr, og det blev som ventet 4 HBU, som jo er der, jeg kommer fra. Så chefen var godt tilfredse med os alle sammen, og lovede en øl i løbet af næste uge.

Uge 11 – Patruljetur

Så kom ugen, hvor vi skulle på den frygtede patruljetur. Rygterne havde gået på, at det blev 4 dage, med minimalt søvn og vi nærmest kun fik det mad, vi selv kunne finde i skoven. Helt så hårdt blev turen dog ikke.
Vi startede mandag med at stille ude i appelgården, med vores fuldt pakkede rygsække. Her blev vi bedt om at pakke det hele ud igen, så sergenterne kunne kontrollere, at vi ikke havde taget noget med, vi ikke måtte. Der var meget præcist skrevet ned, hvad vi måtte medtage. Vi måtte enten have 10 smøger eller 100 gram chokolade med. Alt andet slik og cola var bandlyst. Så vidt jeg kunne se, blev der ikke fundet for meget i nogens oppakning, så vi fik lov at pakke sammen igen. Turen skulle foregå i en stor skov, ca. 20 km fra kasernen. Vi havde hørt, vi ville komme til at gå rigtig meget på turen, men vi blev da heldigvis kørt derud, så humøret var højt fra starten. Vi blev sat af i kanten af skoven, hvor vi trak ind, blev sløret, og fik ladt op i vores magasiner. Efter det skulle vi gå ned mod det sted, vi skulle være resten af dagen. Da vi havde fået lagt vores rygsække i en stor cirkel, skulle vi i gang med dagens undervisning. Her lærte vi forskellige ting, de fleste havde vi dog hørt før. Det nyeste og mest spændende var agent kontakt. Det er noget man bruger, når man fx skal have forsyninger eller informationer af forskellige ”agenter”. Da alle havde været rundt ved de forskellige steder, blev vi samlet igen, og fik info om nattens program. Den stod på patrulje i et bestemt område, hvor vi skulle lede efter fjenden. Her fik jeg dog en speciel opgave. Jeg skulle være radiomand for Præmier løjtnanten. Det bestod i, at jeg skulle rende rundt med en 10 kg radio på ryggen, og lytte på en anden frekvens end den præmier løjtnanten selv lyttede på. Dette betød også, jeg ikke skulle med min egen gruppe ud på patrulje. Mens jeg blev lært op i arbejdet som radiomand, var min gruppe ude og træne agent kontakt. De skulle nemlig hente vores aftensmad. På dette tidspunkt var kl. omkring 16.00 og vi havde ikke fået mad, siden morgenmanden kl. 06.00. Så de fleste var efterhånden godt sultende. Alle kiggede dog lidt, da gruppen kom tilbage med maden, for hvor jeg havde forventet at se en masse feltrationer, kom de i stedet bærende på en masse kasser med fisk i. Så alle fik udleveret en hel fisk med hoved, hale og slim på, en kartoffel, et løg og en gulerod, og så var det ellers bare i gang med at lave aftensmad. Vi havde et stort bål, så da gløderne begyndte at melde sig, blev det hurtigt fyldt med sølvpapirspakker med fisk og kartofler i. Min fisk blev overraskende god, hvorimod kartoflen ikke blev helt god inde i midten. Men når man er sulten nok, ryger det hele ned. Da vi havde spist, satte vi os til at vente på, det blev mørkt og aftenens strabadser kunne begynde. Jeg skulle som sagt følge med PL efter gruppe 2. kl. 21.15 begiver vi os ud i skoven for at afsøge området. Efter at have fuldt gruppe 2 små 2 timer, bliver der kaldt over radioen at en fra gruppe 3 er kommet til skade, så PL og jeg slipper gruppe 2, og går over for at mødes med den til skade kommende. Han er vredet om på foden. Vi får ringet til senior, som kommer og samler ham op. PL og jeg bevæger os nu ud for at finde gruppe 3, som vi følger resten af natten. Kl. 01.30 mødes vi alle tilbage ved taskerne. Her sluttede dagen dog ikke, da vi først nu skulle til at gå hen til vores lejr sted. Så for mig betød det, en dejlig gåtur med rygsækken på ryggen, og den dejlige radio på maven. Det var ikke alt for nemt at gå med, skal jeg hilse og sige. Jeg var dog ikke den eneste som måtte slæbe andet end sin taske. Vi havde nemlig også 5-6 30 liters vanddunke, førstehjælpstasker, panserværnsvåben og andre fælles ting, som skulle fragtes med. Ved 3 tiden nåede vi endelig frem til stedet, hvor vi skulle slå lejr. Det var godt inde i en skov, så det var pænt mørkt, og svært at se noget. Så i stedet for at slå en bivuak op, valgte jeg bare at smide min teltflage på jorden, og så ellers ligge mig ind under den, sammen med mine ting. Der gik ikke mange minutter før jeg sov, for det havde været en rigtig lang dag, hvor vi havde været oppe og i gang i omkring 22 timer i træk, så jeg var pænt smadret. Jeg blev da også rigtig glad (NOT), da jeg kl. 07.00 blev vækket, fordi jeg skulle op, og holde en times vagt. Den gik nogenlunde smertefrit, og jeg skyndte mig tilbage i soveposen for at få mere søvn. Det lykkes fint, for vi stod først op kl. 12. Dagen kom ikke til at bestå af det store, vi havde lidt undervisning, hvor vi bl.a. trænede vand overgang, som rygtet gik på, vi også skulle igennem en af dagene. Ellers stod den mest på afslapning, mens vi ventede på, der skulle dukke noget mad op. Det gjorde der ved 5 tiden. Denne gang var det den velkendte feltration. I stedet for at få en hel for sig selv, skulle vi være 2 om at dele en. Det var dog til at overleve, for der var masser af mad i. Da det var blevet mørkt, skulle vi ud på nattens mission. Missionen var at vi skulle overvåge en gård, og tage notater over, hvad der var sket. Så vi sneg os bedst muligt i skyggerne op mod gården, hvor vi stoppede ved et læ hegn. Der lage vi os ned, klar til at holde øje med, hvad der skete. I alt lå vi der en time og kiggede, og det vi opdagede var: 2 GD’ere som kørte lidt frem og tilbage, 3 personer som gik lidt rundt, og et enkelt lysraket som blev affyret. Da vi havde ligget der en time, begyndte vi tilbagetrækningen til lejren. Da alle 3 tropper var vendt tilbage fra deres forskellige missioner, drog vi af sted mod vores nye lejr. Det gik noget nemmere en sidste nat. Nok fordi jeg ikke længere havde radioen at gå med, samt vi havde fået noget mere søvn end dagen før. Da vi ved 3 tiden nåede frem, gentog jeg succesen fra natten før, hvor jeg bare smed teltflagen over mig, og så sov jeg fint der.
Vi stod op ved 11 tiden, da der skulle skrives en lille rapport om nattens oplevelser, som skulle afleveres til PL kl. 12.00. Dagen lignede meget den fra dagen før, hvor vi hurtigt trænede nattens mission, som bestod i at skulle overfalde en bil, og sprænge den i luften. Da det var klaret, stod den mest på afslapning, mens vi ventede på maden forhåbentlig ville indfinde sig. Dagen blev dog afbrudt af bl.a. en brand i første deling, så vi måtte alle løbe alt hvad vi kunne ca. 1 km ud over markerne for at nå ned til første deling med vores vand. Da vi kom frem, havde de dog ilden under kontrol, og den var stort set slukket. Det var en lysraket som havde antændt det tørre lyng. Så det blev hurtigt besluttet, at de ikke måtte bruges til bil overfaldet senere på natten. Kl. 16.00 gik gruppe 3 ned til agenten for at hente mad, og endnu engang var det feltrationer, så vi blev dejlig mætte igen. Lige inden vi skulle til at af sted på nattens øvelser, var der en fra delingen som fik det rigtig dårligt, og det endte med der blev ringet efter en ambulance. Det var noget med, at han havde taget noget medicin og havde fået en dårlig reaktion på det. Da han var blevet afhentet, og alle var tilbage, tog vi vores rygsække på ryggen og begyndte at gå mod nattens mission. Efter at have gået et godt stykke tid, fandt vi en lysning, hvor vi aflagde vores rygsække, og forsatte uden dem. Efter at have gået et godt stykke mere, fandt vi endelig nattens mål. Min gruppe skulle beskyde køretøjet bagfra. Mens de 2 andre grupper henholdsvis skød forfra, og gik ind for at ransage bilen og efter følgende sprænge den i luften. Missionen blev fuldført perfekt, og vi trak os tilbage, og begyndte tilbage marchen mod vores rygsække. Dem der første an havde dog lidt problemer med at finde dem igen, så vi fik gået lidt ekstra i forsøget. Da rygsækkene var blevet fundet, var det hurtigt op på ryggen med dem, og så ellers af sted mod vores sidste lejrplads på denne tur. Om morgenen stod vi op ved 9 tiden og spiste resterne af vores feltrationer. Kl. 10 blev vi samlet og fik lidt info om ham der var røget på hospitalet, at han havde det godt, og allerede om aftenen var blevet udskrevet og kørt tilbage til kasernen. Vi kunne nu efterhånden begynde at se enden på patruljeturen, vi manglede nu kun vandpassagen. Den kom til at foregå i en sø, hvor vi skulle gå eller svømme omkring 30 – 40 meter. Så oppe på bredden var det hurtigt af med alt tøjet, og så i regntøjet, og så skulle der ellers laves en ”karamel”. Det er at man ligger sin teltflage med sin rygsæk, basis og hvad man ellers har inden i. Så tager man en pløk og sætter alle hullerne i teltflagen ned over. Til sidst sætter man sine barduner over, for at holde det hele sammen. Min holdte heldigvis, så mine ting blev ikke våde. Vandet var rigtigt koldt, men det var bare hurtigt i, og så over på den anden side, og hurtigt i tøjet igen. Da vi var kommet over på den anden side, og fået tøj på igen, holdte lastbilerne klar til at køre os tilbage til kasernen, hvor der kun ventede vedligeholdelse og kaserne rengøring, og så fik vi fri.

(sådan ser karamellen ud)

Alt i alt har det været en fed tur her bagefter. Mine fødder er godt nok noget smadret, for vi har gået rigtigt meget, men vi har fået rigeligt med måde mad og søvn. På den konto var det kun den første dag, som var lidt hård. Vi havde heldigvis også vejret med os, da det overhoved ikke regnede på hele turen, så det var lækkert. Det var samtidig vores sidste uge i felten udover den allersidste kontrol øvelse, så de sidste uger kommer til at foregå på kasernen. Næste uge kommer bl.a. til at byde på et besøg i gaskammer med CBRN maske på.

Uge 10 – Borris

Uge 10 bestod af 2 hovedpunkter, skydning i Borris, samt massere af march træning til patruljeturen ugen efter. Mandag morgen startede vi med at pakke vores rygsæk, og gøre klar til at gå 5 km ud i felten, hvor vi skulle træne afsøgning af skov i fredstid, og øve lidt nærkampsskydestilling på 2 handlebaner. Efter vi havde tilbagelagt ca. halvdelen af turen, var det ikke vildt sjovt mere at bære på rygsæk, basis og gevær. Fik det aldrig til at sidde super godt på ryggen, men vi nåede da endelig ud til der, hvor vi skulle være, og vi måtte smide rygsækken. Afsøgning af skov brugte vi ikke lang tid på. Vi stod på en lang linje, og skulle gå igennem skoven, og lede efter bomber, våben og ammunition. Efter en enkel tur, mente sergenterne af vi mestrede det. Så var det i gang med handlebanerne. Jeg var nr.4 som skulle igennem. Det gik fint, og alle fjenderne døde. Efter det skulle jeg spille moment for de andre. Da alle havde været igennem, pakkede vi vores stumper og begyndte at gå hjem. Denne gang gik vi heldigvis på asfaltvej, så det var noget mere behageligt end når vi går i terrænet. Efter en hurtig vedligeholdelse satte vi os op i bussen, og kørte mod Borris lejren. Borris lejren er et af Danmarks største militære øvelsesområder. Den er indrettet som en stor cirkel, hvor der er forskellige skydebaner hele vejen rundt i kanten, og så skyder alle ind mod midten. Det fede ved Borris frem for vores eget øvelsesområde er, at vi her skyder med skarpt, og skiverne her, er nogen som popper op, og ligger sig ned igen, når de er ramt, eller tiden er gået.
Da vi var blevet indkvarteret og vores våben var låst inde, fik vi fri.

Tirsdag startede som altid tidligt, og selvom vi var i Borris, skulle der stadig gøres rent på stuen. Vi startede dagen med at tage ud på en panserværnsbane, hvor vi skulle lære at sigte og skyde med panserværnsvåben. Det var dog ikke skarpe PVV’ere, men nogle med specielt bundstykke i, så vi kunne øve med 9 mm patroner. Her skulle både skydes liggende, knælende og stående samt med og uden CBRN-maske (gasmaske) på. Da det er et højre hånds våben, synes jeg ikke det gik vildt godt, for som venstrehåndet, kan jeg ikke lukke det venstre øje og samtidig have det højre åben. Det resulterede i, at jeg hele tiden skulle have noget til at blokere mit venstre øje, for at kunne sigte. De 3 som sergenterne vurderede var de bedste, ville om onsdagen få lov at skyde en rigtig skarp af.
Efter det, marcherede vi hen mod næste skydebane, hvor vi skulle forsøge at skyde os til et felt skyttemærke. Vi havde om morgenen fået at vide, at fra første deling, var der kun 5 ud af ca. 40 mand, som havde formået at få det. Så jeg følte mig på ingen måde sikker på, at det ville komme i hus. Vi ligger ud med en masse prøveskydninger, for at vende os til banen. Det er igen med skiver på forskellige afstande, fra 90 til 490 meter. De vil til skydningen være oppe mellem 14 og 24 sek., så der man skal være koncentreret når det er ude på 490 meter, fjenden skal nedlægges. Da jeg havde skudt lidt med blandet resultat, kom kontrol skydningen om feltskyttemærket. Først skulle vi stå ved siden af hullet, og skyde en skive, for derefter et ligge os ned, og fra liggende uden anlæg, skyde 7 skiver mere. Her gik det nogenlunde, fik de 7 ud af 8, så hvis jeg bare nedlage de sidste 8 i anden skydning var mærket hjemme. Der skulle nemlig rammes 15 ud af 16 skiver. Så kom den stående i skyttehullet med anlæg. Her røg alle 8 skiver ned, men sikre skud, så feltskytte mærket var hjemme J Jubiiii. Efter en dejlig march tur tilbage til lejren, blev vi trådt af, og kunne slappe af, inden onsdag, hvor vi først skulle forvente at være i seng ved 2 tiden om natten.

Onsdag morgen lå vi igen alt for tidligt nede på jorden, for at lave dagens armstrækkere. Efter det kom Præmier Løjtnanten over og spurgte, om jeg ville skyde med en PVV senere på dagen. Det tog mig noget på sengen, da jeg ikke synes jeg havde været specielt god til træningen dagen før. Så jeg fik sagt det nok hellere måtte blive en anden, da jeg ikke følte mig helt sikker, da jeg som sagt ikke kunne sigte særlig godt med højre øje. Det er så senere blevet en beslutning, jeg har fortrudt rigtig rigtig mange gange. For hvis jeg havde spændt hjelmen, kunne jeg nok godt have fået skudt det skidt af, uden at dræbe hele delingen. Men skidt pyt, lives goes on, og det var også en oplevelse bare se de andre skyde dem af. Hver deling havde fået 3 stk. de skulle skyde af. Vi nåede at se de 6 første, inden vi skulle videre til skydebanerne. Her startede jeg på en handlebane, men 6 skiver, som PL kunne få til at poppe frem, når han trykkede på en knap. En af de 6 skiver var en ven, så ham skulle man sørge for ikke skyde. Det gik ganske fint, og mine nærkampsskydestillinger var gode. Efter det skulle vi over og skyde på en skydebane igen. Her skulle vi træne forskellige stående og knælende, samt vi skulle prøve at skyde med vores dårlige arm, i mit tilfælde den højre. De gik overraskende godt, og selv skiverne på 400-500 meter, måtte lade livet. Da mit skydehold havde været igennem de 10 skydninger måtte vi gå hjem til lejren igen, og hvile og slappe af, til kl. 19.30 hvor vi igen skulle ud og prøve det hele i mørke. Skydninger på skydebanen var kortet ned til 5 i stedet for de 10 om dagen, så det betød vi ikke skulle skyde med den dårlige arm, hvilket passede mig fint. Handlebanen nåede jeg desværre ikke, da klokken var blevet for mange, og vi ikke måtte skyde efter kl. 24.00. Så jeg hoppede på lastbilen igen og blev kørt hjem, hvor vi skulle vedligeholde.

Torsdag morgen tjekkede vi ud fra Borris lejren, og blev kørt tilbage til Holstebro kaserne. Her havde vi 3 timer til den helt store omgang vedligeholdelse af våben og materiel. Efter frokost stod den på FUT i 2 en halv time. Vi lagde ud med en masse forskellige øvelser for ben, ryg, mave og arme. Til sidst spillede vi lidt dødbold, og så fik vi ellers fri. Her benyttede mange af os tiden til lige at få en time på øjet, inden vi var nogle stykker som tog i byen, for at fejre Borris var veloverstået.

Fredag var sidste march træning inden den store patrulje uge i næste uge. Så dem som ikke var syge, havde dårligt ben, eller hvad de ellers havde af undskyldninger stillede ude i gården med basis og rygsæk, klar til at gå. Vil skyde på turen blev på en 6-7 km. Men vejret var rigtig godt og tømmermændene var ikke så slemme, så det gik bare derud af. Hvis bare vejret bliver sådan i næste uge, skal jeg nok overleve patruljeturen. Da vi var kommet hjem og havde fået noget af spise, var der et hurtigt foredrag med NK ang. turen næste uge, vi fik dog ikke rigtigt noget at vide, andet end vi skulle være positive og hjælpe hinanden. Til sidst var der kontrol af kaserne rengøringer, og så var det ellers hjem af til en dejlig weekend.

Uge 9 – Så er der også skudt med LMG M/62

Det var svært at komme op mandag morgen, efter en alt for kort weekend, vi kunne dog heldigvis se frem til en dejlig kort dag. Efter appel skulle vi til et 2 timers foredrag, om bevogtning af kasernen, da vi snart skal til at sidde deroppe. Jeg er dog heldigvis kun reserve en mandag, så slipper for at sidde deroppe en weekend. Efter foredraget havde vi en lille handlebane med 4 poster, hvor vi gennemgik forskellige situationer, man kunne komme ud fra, når man sad i vagten. Som sergenten sagde: ”Det er vagten, der har magten”, det skulle vi altid bare huske på, hvis nogen ikke gjorde som der blev sagt. Da vi havde været igennem handlebanen, var der frokost og så delingsfører tid. Der havde vores sergenter bestemt, vi skulle øve eksercits, da det efter deres udsagn, ligner pis når vi går. Så efter en times tid med det, kunne vi aftrædes og holde fri resten af dagen. Her var kl. kun omkring 14.00 så man kunne nemt nå at lave andre ting. Jeg valgte at tage ud og besøge en jeg havde gået på Mommark med, som arbejde ved Sanistål i Holstebro.

Tirsdag startede alt for tidligt. Kl. 06.30 skulle vi stå klar i appelgården, for vi skulle i svømmehallen. Der gik rygter om vi skulle løbe derned, men det var jeg sikker på var en aprilsnar. Det fandt jeg dog ud af det ikke var. Så vi måtte op på 2 rækker og så løbe ned i Holstebro by, for at komme i svømmehallen. Her skulle de teste os for, hvordan vi reagerede i vand. Det var rimelig nemme test, svømme en bane frem og tilbage på den korte led, hoppe fra 3 meter vippen samt ned og røger bunden på det dybe, og så dykke en halv bane på den korte led under vandet. Efter en time i var det hurtigt op og blive skyllet, og så ud foran og stå og vente, inden vi skulle løbe tilbage igen.
Efter et hurtigt bad og omklædning til kampuniform, var det ud og hente våben, og så i rask trav ud i felten. Her skulle vi træne indrettelse af kampstilling samt kamp fra stilling. Da 3 og 4 deling havde haft det samme om mandagen, var vores skyttehuller dog gravet, så det var vi meget glade for. At grave et skyttehul til 3 personer i 175cm dybde tager alligevel lidt tid. Dagen gik så ud på at vi på skift skulle være i skyttehullerne og forsvare, eller angribe ude fra terrænet. Det var rigtig sjovt. Da vi havde trænet det en masse i dagslys, spiste vi aftensmad og ventede på, det skulle blive mørkt, så vi kunne træne det igen der. I mørke var det noget svære at se fjenden, selvom det fløj rundt med lysraketter og andet, som i glimt lyste op. Ved 23 tiden var alle ved at være igennem, og vi troede vi skulle til at hjem af. Der skulle hullerne dog lige dækkes til igen, og det tog lidt mere tid end beregnet, men til sidst var de da dækket til, og vi marcherede hjem mod kasernen, hvor der ventede en dejlig vedligeholdelse. Da klokken blev 01.30 lå jeg endelig i min seng, og der gik ikke mange sekunder, før hele stuen sov, de få timer der var til rådighed før onsdag startede.

Onsdag morgen væltede vi, tidligt som altid, ud af sengen og gjorde klar til dagens strabadser. Den stod igen på handlebane. Vi startede dog først med nogle forskellige formationer, hvor vi så skulle rykke ud på vores plads, når vi blev beskudt. Handlebanen var noget af det samme. Vi gik på 2’er kolonne, og når vi så blev beskudt skulle vi rykke frem på spredt orden og besvare inden. Forskellen var bare, at nu var der rigtige momenter, som skød på os. Det var en rigtig sjov handle bane, hvor vores gruppefører bl.a. mente vi lige skulle passere en god å, så man lige kunne få testet om man havde sværtet sine støvler ordentligt. Mine holdte nogenlunde vandet ude. Det var kun i toppen ved buksebenet der kom lidt ind. Efter handlebanen, hvor vi bl.a. var blevet beskudt med en LMG M/62, var der en del skud tilbage til den, så der fik alle, som havde lyst, chancen til at fyre et par bønner af med den. Om aftenen var der foredrag med en jæger fra Jægerkorpset. Det var jæger nr. 175, og han havde været i tjenesten i over 30 år, så han havde mange røverhistorier at fortælle. Udover det havde han rigtig mange billeder og film med, samt utroligt meget udstyr. Fx en sniper riffel som virkelig gav hovedpine at blive skudt af, som han sagde.

Torsdag skulle vi på skydebane. Her skulle vi øve nærkampskydestilling. Først 10 skud forfra, så 5 skud fra hver side, hvor man drejer sig, og til sidst 10 skud bagfra, hvor man vender sig 180 gr. Dette var alle fra 15 meters afstand. Ved anden skydning, skulle vi gøre de samme ting, så bare fra 25 meters afstand. 3 skydning prøvede vi, hvor vi gik lige så stille fremad, og når der blev råbt, skulle vi indtage rigtig skydestilling og skyde. Til sidst var der kontrolskydning.
Imens man ikke skød, var der ventelektioner i knob og håndgranat kast. Knob brugte vi ikke lang tid på, for granat kast var noget sjovere. Sjovere lige ind til sergenten var væk i 5 min. og nogen syntes det var sjovt, at se, hvor langt man kunne kaste dem, og det endte med 2 stk. blev væk. Så det brugte hele delingen flere timer på at leder efter, men de var bare pist væk. Vi lavede flere kæder, hvor vi kravlede med 1meters mellemrum og gennemsøgte det hele. Til sidst havde vi endda vores feltspade fremme, og hakke alt jorden op. Dette foregik igen i en kæde. Vi fandt dem aldrig, men fik til sidst lov at tage hjem og vedligeholde.
Om aftenen skulle vi have haft nat o-løb, men da der ikke var lygter nok til alle, blev det flyttet, så vi lavede det var 18.00 til 20.00 ca. Jeg valgte at løbe alene, og det gik fint, det var kun post 4, som jeg fuckede helt op i. Indtil jeg til sidst fandt ud af jeg stod på den forkerte vej. Men da den blev fundet kørte det bare derud af. Kom i mål på 1 time og 1 minut, så det var ok, når jeg tænker på hvor lang tid jeg brugte ude ved post 4.

Fredag skete der ikke det store. Vi var ovre og få taget billeder til vores regimentsfoto. Ellers fik vores våben lige en ekstra omgang olie inden Borris i næste uge. Vi nåede også et smut ovre på forhindringsbanen, for at blive omskolet til de sidste 10 forhindringer. Så nu kan vi træne på hele banen. Sukkenes dal var ikke så slem, som den så ud. Til sidst var der kaserne rengøring og et lille foredrag fra chefen, og så blev vi trådt af.

Næste uge kommer til at foregå nede i Borris, hvor vi skal bo fra mandag til torsdag. Her skal vi have en masse skydninger med skarpt bl.a. med panserværnsvåben M/95. Vi skal også skyde om et feltskyttemærke. Ellers er der forskellige handlebaner, og nogle 5 – 10 & 15 km marchs.


Lidt data om LMG M/62

Kaliber : 7,62 mm
Vægt: 11,6 kg
Længde: 122 cm
Pibens længde: 67 cm
Riffelgange: 4
Skudkadence: ca. 1200 skud/min.
Skudafstand på støtteben: indtil 600 m
Skudafstand i feltaffutage: indtil 1000 m
Mundingshastighed: 820 m/s
Kampviser: 300 m

Uge 8 – Så er vi sku halvvejs

Mandag var 2. påskedag, så der havde vi ikke tjeneste. Dejligt.

Tirsdag ligger vi ud med FUT. Det er sidste tilstandsprøve forud for HRU. Det var 3000 meter på 15 min, så dem som ikke bestod første gang, fik chancen igen. Denne test skulle bestås før man kan komme i betragtning til HRU. Ligesom sidste gang bestod jeg, denne gang i tiden 14.15. Så det var jeg fint tilfreds med.
Efter et hurtigt bad, skulle vi ud og hente våben, og så af sted til Ulfborg skyttecenter. Her skulle vi have kontrol skydning i stående/knælende skydestilling. Den skulle også bestås for den er krævet før man kan stå vagt i hovedvagten, som vi snart skal til. Mens halvdelen af delingen skød kontrolskydningen, skød resten liggende uden anlæg. Det var ikke på tid, så det galt bare om at ramme så godt man kunne, og score højest mulig pointscore. I sidste skydning lavede jeg 81 ud af 100 point, så det var fint.
Kl. 15.00 gik det hjem af til vedligeholdelse og så var første dag allerede gået.

Onsdag var kamp i skov dag, men udover at rydde rundt ude i skoven, fik sergenterne også sneget en masse march træning ind, da vi både skulle gå ud og hjem, og det var ikke den lige gode vej de tog. Kamp i skov handlede meget om, hvordan man angreb i en skov, og hvordan man skiftede stilling. Selvom der lå sne mange steder, og det også sneede på et tidspunkt, fik man alligevel hurtigt varmen når man kæmpede. Det var rigtigt sjovt, og vi fik også fyrede nogle bønner af. Efter den føromtalte marchtur hjem, skulle der igen vedligeholdes, og så havde vi ellers fri.

Torsdag var det på med rygsækken, for dagen stod på BSO og kamp i by, i Finderup. Finderup er et stort militært øvelsesområde mellem Holstebro og Viborg. Da vi ankommer til Tovby, som er den ”by” vi skal opholde os i de næste to dage, får vi forevist de 3 poster vi skal igennem. Det er patrulje i by, indtagelse/indtrængen i hus samt op og ned af trapper i huse.
Min gruppe ligger ud med indtagelse/indtrængen i hus. Det er rigtigt sjovt, vi får bl.a. lov at sparke døre ind og smide røgbomber.


Næste post vi skal til, er patrulje i by. Her lærer vi om, hvordan man bevæger sig i en by. Det er bl.a. hvordan man går igennem et vejkryds, krydser en ild korridor eller drejer om hjørner. Det handler hovedsageligt om hele tiden at sikre hinanden, så man minimere muligheden for at blive beskudt.
Sidste post vi skulle til var op og ned af trapper. Det handlede om, hvordan man korrekt går op og ned af trapper i sin 6 mands grupper. Det er noget med at gå helt tæt, samt sigte de rigtige steder, så man ikke pludselig skyder ham foran en.
Da alle havde været ved alle 3 poster, fik vi vores dejlige feltration. Denne gang trak jeg skipper labskovs som varm mad. Det var ikke den store succes, men ned kom det da. Efter vi havde spist og slappet lidt af, var kl. blevet 20.00 og vi skulle mødes ude foran. Det var nu vores 10 km march skulle overstås. Eller rettere 10 km, hvis man gik den kortest mulige vej. Dette var dog O-march i mørke, et sted igen af os havde været før, så det kunne nemt komme til at blive længere, grinede sergenterne, mens de fortalte, at mange kaldte området for Forsvinderup i stedet for Finderup. Så med vores kort og en lille rød lampe, gik vi ud for at finde de 6 poster. Udover at prøve at finde vej, skulle vi også passe på ”hunter force”, som var nogle sergenter som kørte rundt, og ledte efter os. Hvis de fandt os, havde de truet med at de ville tage noget af vores tøj, chokolade eller noget andet.

Så vi skulle samtidig være stille og ikke lyse mere end højest nødvendigt. Så adrenalinen var rigtig oppe og pumpe, når nogen pludselig kunne se et par billygte, komme i mod os, for så løb alle alt hvad de kunne ind og gemte sig, og lå og håbede de ikke havde set os. Efter en del søgen fandt vi dog endelig den første post, og humøret steg hurtigt et stykke op ad. Endnu havde vi ikke gået så langt, og der var stadig plus grader uden for. Så gik jagten mod post 2. Den var noget svære og finde, og i takt med temperaturen faldt, faldt gejsten og stemningen også lidt. Endelig fandt vi dog posten, og lige som 2 fra holdet var gået over for at klippe i kontrol arket, blev der pludselig fyret en masse skud af, og kastet med røgbomber. Det var hunter force som havde ligget på lur, og som nu prøvede at fange os. Så folk stormede til højre og venstre for ikke at blive fanget. Efter nogle minutters kamp, hvor der blev smidt mange røgbomber, havde de fanget to af os. Der blev kaldt sammen, så vi var samlet som en gruppe igen, og vi fik lov at fortsætte, uden de tog noget. På vej mod post 3 begyndte det at gå rigtigt galt. Vi var ikke helt enige om hvor vi skulle hen, så omkring kl. 01.15 blev der kaldt over radioen at alle grupper skulle vende hjem ad. Selvom vi var rigtig tæt på post 3 (tror vi da vi var), valgte vi at gå hjem ad, da vi godt havde på fornemmelsen, vi nok ikke havde fundet flest alligevel. Da vi kom hjem, var det bare på hovedet i seng. Det var heldigvis i et fredsbevarende BSO (tror jeg de kaldte det), så der var ingen alarm den nat, som der var, sidst vi var på BSO. Ved ikke hvor langt vi nåede at gå, men mine fødder var godt brugte, da jeg endelig fik støvlerne af.

Fredag bestod hovedsageligt at repetition af det vi havde lært dagen før, hvor vi kørte alle tingene igennem igen. Kl. 13.30 tog vi vores rygsæk på, og gik tilbage mod udgangen af Finderup, hvor busserne ville samle os op. Alt i alt en rigtig fed BSO, både fordi vi lærte nogle sjove ting, men vejret var også fint, og det regnede ikke meget, og var ikke super koldt. Da vi kom tilbage på kasernen og havde vedligeholdt, var dagen dog ikke slut. Der stod lige halvandens time aerobic på programmet, og det var hårdt, rigtigt hårdt. Der genfandt jeg virkelig respekten for folk der dyrker den slags. Efter vi havde været i bad, fået noget at spise og gjort rent, var der social samvær i gymnastiksalen. Her talte chefen lidt, og så gav han en påskebryg. Når den var hældt ned, havde vi endelig fri.

Lørdag var appellen rykket fra normale kl. 07.10 til kl. 09.30, så de pårørende kunne nå at være med. Så der var samlet en god folk mennesker i appelgården, der kunne stå og glæde sig over, det ikke var dem som skulle tage armbøjninger i regnvejr. Jeg havde Eva, Jeppe og far & mor oppe og kigge. Jeg havde selv fri hele dagen til at vise dem rundt. Man kunne bl.a. få en tur i en PMV, skyde med løst ammunition med vores M95 gevær, eller se en kamp demo. Ellers var der også smagsprøver fra feltrationer, demostationen af forskellige våben, udstyr, biler og kampvogne. Kl. 14.35 var dagen endelig slut, og Eva og jeg kørte hjem, til en kort med tiltrængt weekend.

Næste uge kommer igen til at handle meget om skydning, og det er jo aldrig ringe

Sølvmørke - Ja tak

Ja sådan ser et militært sølvmærke ud nu om dage.


Næste mål blive at se, om jeg kan få et guldmærke. Første chance bliver når vi skal til Borris om en uges tid. Der bliver hvis mulighed for at få et i skydning.

Uge 6 – Første militære sølvmærke

Her lidt forsinket kommer en update fra uge 6.

Mandag var skytdag, så det betød vi skulle i felten og forhåbentligt, fik lov at skyde en masse bønner af. Det skulle vise sig at holde stik. Før vi kunne komme i gang med at skyde, skulle vi selvfølelig have FALKUSE (Funktionering, Ammunition, Lad gevær, Kampvisir, Udrustning, Sløring og Ekstra udstyr.) først. Så efter alt var kontrolleret og sløringen var lagt, skulle vi have en enkel lektion i stillingsskifte i felten. Her lærte vi endnu et godt huskeord KANÆVEJFOSKI (Kommando til ildens ophør, Avertissement, NÆste stilling, VEJ til næste stilling, FOrmation, Sikring og støtte, Klarmeldinger og Iværksættelse.) Ja det er dejligt med sådan nogle huske ord…. NOT!
Da vi havde fået det banket ind i knoppen, skulle vi endelig ud og ”lege”. Vi delte os op i de 3 grupper, og så trænede vi ellers stillingsskifte. Det gik ud på, hvordan man rykker sig fra en position til en anden igennem forskelligt terræn. Det var rigtig skægt, og en af de sjovere øvelsesting. Det at vi i alt fik lov at skyde 7 fyldte magasiner af (28skud i hver), gjorde det heller ikke mindre sjovt J.
Det negative ved at skyde så mange løse skud af, kom så, da vi kom tilbage på kasernen, hvor geværet skulle vedligeholdes, for der var virkelig noget at tage fat på.

Tirsdag lagde vi ud med FUT. Den bestod i dag af ca.1 times terrænløb i skoven, afbrudt af enkelte pauser, hvor forskellige forhindringer skulle forceres.
Efter et ultra kort bad, stod vi igen klar ude i appelgården klar til en hel dag med førstehjælp. Det var med at spidse ørene, for det var allerede om fredagen, den afgørende prøve skulle bestås. Vi lærte bl.a. om tamponering af afrivende lemmer, forbinding af sår, knebelpres, brystkasse-, hoved- og buglæsioner, 4 og 5 mands løft, og en masse andre ting, vi skulle bruge om fredagen.

Onsdag skulle vi igen i felten, og det var her ventetiden for alvor startede. Vi startede med at øve lidt nærkampskydning, og så var det ellers bare i kø. Vi skulle alle sammen igennem 2 handlebaner. Den første var en slags opvarmningsbane for nr. 2. Her gik man, og når man så en skydeskive, skulle man indtage den korrekte skydestilling, og derefter skyde skiven. Der var omkring 8 skiver, så det gik rimelig smertefrit.
Når den bane var klaret, var det i kø igen til bane 2. Her startede det virkelig sjove. Her skulle vi skyde med FX ammunition (en slags splatter ammunition) så man kunne se, hvor man ramte. Samtidig var det på skiver som lagde sig ned, når de blev ramt rigtigt. Så her var man virkelig ude og lege Rambo. Jeg var nr. 7 som skulle igennem banen, så havde ikke vildt lang ventetid. Det gik rimelig godt igennem banen. Det var kun den første skive jeg ikke rigtigt så, men hørte fra mange af de andre, de også havde overset den. Ellers gik det godt, og alle skiver var nede og bide i græsset.
Når man var færdig med handlebane 2, var det tilbage til start punktet og vente. Her var jeg så så ”heldig”, at blive valgt som vagtpost. Så Starup og jeg skulle ud til et vejkryds 500 meter fra, hvor vi skød, og sørge for, ingen gik ind i området. Jeg troede det skulle være en lille vagt, hvor vi blev afløst efter en time eller to, men der tog jeg fejl. Vi endte med at stå der, og glo ud i luften i 3 ½ time. Og det eneste som skete, var en bil som kørte parallelt med os, som den gerne måtte. Så det var fedt.. not!

Torsdag var det tilbage på skolebænken og have de sidste 2 lektioner i førstehjælp, inden de praktiske prøver startede. De sidste 2 lektioner omhandlede varmepåvirkning, ætsning og sygdomme. Da det var gennemgået skulle vi i gang med delkontrol. Det var sådan vi kunne se, hvordan det hele ville komme til at foregå dagen efter. Vi startede med den skriftlige prøve, som var på 20 spørgsmål, med 4 svar muligheder til hver. Det gik ikke vildt godt, fik kun 15 ud af 20.
Efter den skriftlige var det hen på gangen og i kø til de praktiske prøver. Her var 3 stk. En hvor personen havde skåret sig i armen, en hvor personen havde prøvet at hænge sig selv, og den sidste var noget med personen ikke kunne få luft, så man skulle give ham kunstigt åndedræt og hjertemassage i lang tid. Jeg nåede dog aldrig igennem den sidste, for køen var så lang. Nåede dog de 2 andre, hvor jeg fik 20 ud af 20 point i begge. Så det var jeg godt tilfreds med. Da vi var blevet aftrådt var vi nogle som lige var nede og få et par øl. Der var nogen, som valgte at tage i byen, jeg valgte dog at blive hjemme, for at være klar til prøverne om fredagen.

Fredag startede tidligt, rigtig tidligt. Vi skulle stå til appel kl. 06.10 i stedet for kl. 07.10 som vi plejede. Det var for at komme hurtigere i gang, og derved få hurtigere fri. Kl. 6.30 gik vi i gang med den skriftlige prøve. Da tiden var gået, og vi havde afleveret, blev vi ført hen på en gang, hvor vi skulle opholde os resten af dagen, indtil vi skulle igennem de 4 opgaver. Grunden til vi skulle være på gangen, var sådan vi ikke kunne tale med folk som havde været igennem, og derved få en fordel. Da sergenterne manglede momenter, til at spille de tilskadekommende ved de forskellige opgaver, meldte jeg mig, da ingen andre vidste interesse for det. Jeg skulle spille en mand som fik stød. Så det spillede jeg 10-15 gange, så til sidst sad den rimelig godt på rygraden, så der glædede jeg mig til, jeg selv skulle op og prøve. Efter de 15 gange, byttede jeg med en anden, og jeg gik tilbage og stillede mig i kø. Den første jeg kom ind til, var en som havde skåret sig i hånden, den lignede meget den vi havde prøvet i går, så jeg følte mig rimelig sikker på hvad jeg skulle. Nr. 2 var en som havde hængt sig, igen var det nogenlunde som dagen før, så den gik også godt. Så kom nr. 3. Her skulle det forestille en, som var faldet igennem et vindue, og havde skåret sig både i hånden og i maven. Her gik det mindre godt, og dummede mig nogle gange (fandt jeg ud af senere). Den sidste var manden som fik strøm, så den kørte jeg bare på rutinen. Så var jeg færdig, og kunne gå ned og pakke mine ting, og ellers vente på resultaterne kom op på opslagstavlen. Der var kun mit resultat fra den skriftlige som var klar. Den sagde 18 points. Så det var jeg fint tilfreds med, og drømmen og guldmærket levede videre. Guldmærke er 95 til 100 points, sølv er 90 til 94 point og bronze er vist nok 8x til 89.
Da jeg havde pakket mine ting sammen, gik jeg bare hvileløst rundt på gangen sammen med de andre, som også ventede på deres resultat. Efter et kvarters venten kom resultatet endeligt. Total score på 90 point, så hev med nød og næppe et sølvmærke hjem. Af point havde jeg fået 20 i opgave nr. 1 – 2 og 4. Så det var nr. 3, som jeg ikke havde været helt sikker på, hvor pointene var tabt. Den fik jeg kun 12 point i, så det var lidt ærgerligt. Men da vores PL kom og ridsede tingen op for, hvad der kunne trække ned, opdagede jeg en del ting, som jeg havde glemt, så 12 point var nok meget fortjent.

Så glad og lettet over at være bestået smuttede jeg ud i bilen, og kørte hjem til en velfortjent påskeferie.

Uge 8, hvis vi regner uge 7 som ferie, kommer til at virke rigtig spændende. Tirsdag skal vi have knælende og stående skydestilling, og da det ikke gik super godt sidst vi havde det, er jeg klar til at tage revanche. Onsdag, skal vi have kamp i skov, så der skal nok også være gang i den. Torsdag og fredag, skal vi på BSO igen, denne gang i bebyggelse. Den kommer også til at byde på kamp i by og en 10 km march.
Uge 8 kommer sandsynligvis ikke til at byde på weekend, da der er pårørendedag om lørdagen. Så hvis nogen at lyst til at komme, kan i bare kigge forbi. Det starter kl. 08.30.

PÅSKEFERIE!!!!

Så blev det endelig påskeferie, så det betyder 10 dage på langs herhjemme.

Fredag sluttede jeg af med et sølvmærke i førstehjælp :) 90 ud af 100 point.

Mere om det og hvad der ellers er sket i ugen, skal nok komme i løbet af ferien.

Jeg har endelig fået taget mig sammen, og fået smidt nogle flere billeder online.

De kan ses her: http://www.2deling.tk/ eller http://www.dragon2008.tk/ - og det er TK ikke DK.

I skal bare huske Tango Kilo (det fonestiske alfabet).

Uge 5 - Headhunted af forsvaret….

Tiden er efterhånden begyndt at gå hurtigt i det danske forsvar, ellers var det bare denne uge, som var nem at komme igennem. Jeg var i sidste uge blevet valgt til noget hvervning af folk, som har en uddannelse i forvejen. Herinde er en uddannelse som handelsassistent indenfor værktøj åbenbart meget eftertragtet. Den havde endda fået et sejt navn, nemlig en Fixer.

Så mandag skal jeg sammen med de andre ca. 40 andre fra 3 og 4 eskadron, stille til hvervning i et klasselokale, mens de andre skulle på skydebane, så det var jeg noget utilfreds med. Inde til hvervningen var der 2 seniorsergenter som prøvede at logge os, til at få en teknisk stilling i forsvaret. Det var dog hovedsageligt mekanikere, og smede som var tilstede, og de virkede ikke imponerede over lønnen, når de tænkte på de penge de kunne hive hjem i det civile liv. Efter de havde fortalt alt, hvad der var at vide, og vi havde fået en lille rundvisning på værkstedet, fik vi fri. Her var kl. kun 12.15, så det var meget underligt allerede nu, at kunne holde fri. Noget af tiden brugte jeg og en fra stue,n på at gå stille og roligt rundt på kasernen, og kigge lidt. Resten af delingen kom først hjem fra skydebane ved 16.00 tiden, og skulle derefter i gang med at vedligeholde våben.

(Et par billeder fra vores rundtur på Holstebro kaserne)

Tirsdag stod den på de første lektioner i førstehjælp. I løbet af dagen lærte vi bl.a. hvordan man hiver folk ud af en bil på korrekt måde, kunstigt åndedræt, hjertemassage, stabilt og aflåst sideleje og lidt andet. Ellers blev det meste af dagen brugt, på at øve disse ting igen og igen.
Om aftenen havde jeg meldt mig til et arrangement inde i Sportsmaster, hvor man kunne komme op på deres løbebånd, og se hvilken løbesko man skulle have. Så efter 4 gang på løbebåndet, fandt vi frem til de sko, som passede mig bedst, og så blev de købt. Så nu er jeg spændt på, om det giver et bedre resultat på næste Coopertest.

Onsdag skulle vi igen på skydebane, og denne gang var der heldigvis ingen hvervning, så jeg skulle med. Det var en heldags affære, ifølge skemaet fra 8.30 til 22.30. Vi skulle nemlig introduceres til mørkeskydning. Skydningen foregik på skydebanen som ligger på kasernen, så der var heldigvis ikke så langt at gå. Da der kun kan skyde 10 mand af gangen, er der rigtig meget ventetid sådan en dag. De skydninger vi skulle igennem var stående skydestilling, liggende med anlæg på tid, samt liggende med anlæg uden tid i mørke. Og fordi jeg ikke var med i mandags, skulle jeg også have en knælende skydestilling. Det gik nogenlunde med det meste, selvom der var et par trælse misere nogle steder. Især stående skydestilling synes jeg var svær, da man ikke skal stå og sigte i lang tid, før ens arm begynder at ryste. Jeg var heldigvis på det første hold, som var færdig med mørkeskydning, så jeg var tilbage på kasernen og vedligeholde allerede kl. 20.15.

Torsdag stod den igen på hvervning for mit vedkommende. Så mens de andre havde FUT, sad jeg i en bus på vej mod Hvorup kaserne. Efter et lille holdt deroppe, hvor vi bl.a. så en leopard 2, hvor de var ved at skille kanonen ad, drog vi videre i bussen med Hjørring kaserne. Her var vi inde og se våbenmekanikernes værksted, hvor vi så en masse forskellige våben. Til sidst var vi lige ovre og tjekke deres mekanikere del også. Så kl. 14 gik det i bussen hjem af igen mod Holstebro.
Så det må kaldes en slapper dag. Generelt havde ugen været en stor slapper uge, men det skal der jo også være plads til engang imellem. Fredag var jo fridag, så det kunne ikke passe bedre ind.

(Første billede er en Leopard2 fra Hvorup Kaserne, det næste er mig)

Næste uge står på 2 dage med skydning, og 2 dage med førstehjælp, så det skal nok blive fun.

Nyt domæne

Hey derude

Hvis der skulle være nogen, som har problemer med at huske adressen til bloggen, har jeg nu fixet et nyt link til den. Det er www.rasmusvejen.tk - det skulle da være til at huske.

Enjoy

Uge 4 - MP - Tættere på. Nu!

Så kom jeg til uge 4 i livet i det danske forsvar. Ifølge øvelseslisten tegnede det til at blive en stille og rolig uge, uden for meget march eller skydning.

Det meste af ugen stod i IFO’s tegn (indsættelses i fredsstøttende opperationer mener jeg det betød). Vi startede mandag med at lave en madpakke, og få pakket regntøjet i vores ”negerpatter”, og ellers i rask march ud i felten, hvor vi skulle starte med noget overvågningspatrulje. Det gik ud på at vi skulle gå i vores grupper gennem en bane, hvor vi ville støde på forskellige senariere. Her skulle gruppefører og gevær 1 (gruppeførens højre hånd), så tage stilling til, hvad der skulle ske og få gruppen igennem. De forskellige ting der skete, skulle forestille ting, vi fx kunne støde på, hvis vi blev udsendt til Kosovo. Første senarie vi mødte, var 2 personer, som var oppe og slås. Jeg går næsten sidst i gruppen, så jeg havde lidt svært ved at se, hvad vi foretog os, da min primære opgave var at sikre, så vi ikke blev overrumplet. Men vi fik stoppet slagsmålet og kom videre. Det næste vi stødte på, var 4 grave eller skyttehuller. Her skulle tegnes op, så der kunne skrives rapport når vi kom hjem, og hele tiden skulle der meldes tilbage til basen, hvad vi så og foretog os. Det næste der mødte os var nogle lokale, hvor det skulle forestille at den ene var blevet slået og blødte. Her var det frem med enkeltsmandsforbindingen, og så skulle han lappes sammen igen. Mens vi lavede dette, var det hovedsageligt gruppefører og gevær 1, som var aktive og talte med folkene, mens vi andre mest havde til opgave at sikre gruppen 360. Næste ting fik jeg ikke helt fat på, hvad der skete, men tror det var noget med nogle jægere. Ellers blev vi beskudt af nogle, hvor vi skulle besvare ilden, og ellers rykke tilbage lidt af gangen, mens vi dækkede hinanden. Det sidste vi mødte var nogle lokale, som havde fået lidt for meget vodka, som skulle tales til ro. Da vi var færdige på ruten, var det vores tur til at indtage posterne, og spille de lokale, og så skulle den anden gruppe ud på ruten.
Efter det gik det i march hen til næste post den dag. Her skulle vi lære, hvordan det er at være kontrolpost. Her menes en kontrolpost, som står ved fx vejene i Kosovo og kontrollere(tjekke er kun for bøsser og livgarder som vi siger i JDR. Og hvis vi engang imellem kommer til at sige tjekker, bliver det prompte kommenteret) de lokale og biler for våben, narko osv. Det tog rigtig lang tid, uden jeg synes jeg lærte det vilde. Vi lærte lidt om, hvordan man skal prøve at håndterer forskellige situationer, og hvor de mest alm. gemmesteder for våben er. Efter at have frosset der nogle timer, var det i hurtig march hjem på kasernen og vedligeholde våben, og så have vi fri.

Tirsdag havde vi besøg af MP’erne (militær politiet). De skulle lære os lidt om grøn og blå kæde. Blå kæde, er den man ser politiet laver på Nørrebro, hvor de står side om side med deres skjolde, mens de bliver overdynget med sten. Da vi trænede var det dog kun med træklodser. Det gav dog alligevel et sug i maven, når man ser en træklods på størrelse med en chaussesten komme flyvende lige mod en. Så håber man alligevel skjoldet og hjelmen holder. Grønkæde er hvor man står i sit normale militærtøj med armene rundt om manden ved siden af. Det er uden skjold og hjelm. Det er første kæde, som bliver sat ind ved fredelige demonstrationer osv. først når det begynder at eskalerer, kommer den blå kæde frem. Efter frokost skulle vi på O-march (Orienterings-march). Her skulle alle de gamle spejder færdigheder med at kigge på kort hives frem igen, og så gik det ellers bare derud af, ud i felten. Det var ikke den bedste tur, det regnede, jeg havde ondt i foden og det hele var bare trælst, men da vi var færdige og man fik en varmt bad, gik det noget bedre.

Sådan her så det ca. ud da vi lavede blå kæde.

Onsdag skulle vi, stadig i forbindelse med IFO, have observationspost. Der slap vi for at marchere ud til posten, så det var min første gang i en af forsvarets lastbiler. Da vi var blevet sat af, efter ca. 10 min. kørsel, var vi ved noget som skulle forestille en observationspost fra Kosovo. Der var forskellige bunkere af sandsække, et lille tårn og et bum for indgangen til basen. Her var vi igen delt op i hold, hvor nogen skulle passe basen og andre skulle være lokale, som prøvede på forskellige ting. De lokale prøvede forskellige ting, bl.a. holdt de demonstration foran hovedvagten, en blev skudt og skulle have hjælp, andre prøvede at komme ind på basen og stjæle osv. osv. Så når man var på vagt på basen, var der rigeligt at se til.
Da vi var kommet hjem fra denne øvelse, skulle vi have O-løb. Det foregik lidt ligesom O-marchen i går. Posterne lå dog tættere, og det var meningen vi skulle løbe hele vejen. Der var 10 poster og for mig og min makker – Holstebro – gik det ok. Der var kun lidt problemer med at finde 2 stk, men det lykkes til sidst og vi kom i mål. Tid 1 time. Bedste tid blev sat af en sergent med 25min, og ellers lå det fra ca. 35min og op efter.

Torsdag stod i skolebænkens navn, da vi stort set skulle være indenfor hele dagen. Først havde vi repetitions af panserværnsvåben med skydeøvelser og skydestillinger. Efter en lille time med det, skulle vi ind, og høre om en af forsvaret andre radioer, nemlig RDO 371. Den skulle vi skoles i. Den var noget nemmere end 361’eren som vi lærte om i sidste uge. En sjov ting var at 371’eren var lavet nede på Terma, hvor jeg jo arbejde engang.
Resten af dagen gik stort set med, at høre forskellige folk, tale om forskellige muligheder for job og uddannelse i forsvaret. Fx var MP igen og fortælle. Til sidst kom 2 mænd fra hjemmeværnet og lokkede lidt med, hvad de havde at tilbyde.

Endelig kunne vi se enden på uge 4, for nu var det fredag. Som det efterhånden er ved at være en tradition, har vi et par timers FUT om morgenen. I dag stod den dog ikke på løb i skoven, men derimod på skoling i den militære forhindringsbane. Den må man nemlig ikke prøve, før man er skolet i banen. Vi gennemgik og prøvede de første 10 forhindringer, så nu kan vi øve dem i vores fritid. Ellers havde vi lidt radio igen. Denne gang noget med radioprocedurer og meldingsblanketter. Det var noget med, hvornår man siger skift, slut, modtaget, bekræft, vent og indforstået. Til sidst havde vi lidt om det fonetiske alfabet - Alfa, bravo, charlie osv.
Ellers var der ikke meget tilbage andet end kaserne rengøringen, og så ellers hjem og nye en velfortjent weekend.

Fredag var dog også dagen, hvor jeg var meget meget tæt på at dumme mig meget, og ikke have styr på stumperne. Jeg havde været ovre og bytte mit vasketøj, trøjer, løbebukser osv. Så på et tidspunkt vil jeg lige finde mit ID-kort, og smide i den jakke, jeg skulle have på. Det var dog ingen steder, og jeg kunne bare ikke finde det. Så begyndte jeg at tænke, hvor jeg sidst havde haft det, og det viste sig så at være i de træningsbukser, jeg for 40min siden havde været ovre og bytte. Jeg kigger på klokken som er 13.03 og byttekontoret lukker kl. 13.00. Så jeg løb alt hvad remmer og tøj og min dårlige fod kunne klare, for at se om der stadig var nogen. De var heldigvis ikke helt gået endnu, og alt tøjet var der stadig. Der havde bare været en del flere og bytte tøj efter mig, så jeg måtte lige stå og kigge en masse fremmede folk svedige træningstøj igennem, for at finde mit ID-kort. Det lykkes dog til sidst og finde. Så der var jeg lettet, og kunne med ro i maven gå tilbage til stuen. Det havde ikke været rart at skulle blive på kasernen hele weekenden, fordi jeg havde smidt kortet væk. Så husk det, ha styr på stumperne!

Næste uge lyder til at blive rigtig spændende, vi skal bl.a. 2 gange på skydebane, og have knælende og stående skydestilling samt mørkeskydning. Udover det skal vi også have de første 6 lektioner i førstehjælp. Den bedste ting er dog, vi har fri om fredagen!!!


PS: Hvis nogen har spørgsmål eller kommentarer. Noget I ikke forstår, noget i gerne vil se billeder af, så skriv endelig en kommentar, så skal jeg se, hvad jeg kan gøre.

Uge 3 - Rex-tur

3 uge, var ugen med vores første feltøvelse. Vi lagde hårdt ud med 3 dage inkl. 2 overnatninger. Feltøvelsen foregik i vores ejet øvelsesterræn bag kasernen, så vi skulle heldigvis ikke gå alt for langt med vores oppakning.
Forberedelserne startede allerede søndag aften, da vi ankom efter weekenden. Her gik vi i gang med at klargøre vores udrustning, og pakke vores rygsæk, så vi var klar til mandag.
Selve feltøvelsen startede kl. 10.00, hvor vi stillede ude i appelgården med vores rygsæk og basis på. Her skulle vi have udleveret vores gevær, og så var vi ellers klar, til at trave ud i den store felt. Min rygsæk og basis kom aldrig til at sidde helt perfekt på skulderen, så den skavede lidt, men ikke noget en militærmand ikke kan overleve. Heldig som jeg var, havde jeg også fået tildelt lægetasken som mit ansvar, at slæbe rundt på, så der var lige nogle ekstra kilo til min rygsæk. Efter vi havde gået lidt ude i felten, det føltes som langt, men var sikkert max 3 km. fik vi at vide, at det var her vi skulle ligge i BSO for natten. BSO (Beredskabsområde) betyder bare at vi ligger i lejr og samler kampkraft. Efter vi havde fået at vide, hvilket område BSO’et dækkede, skulle vi i gang med at bygge den op. Vores BSO kom til at fungere som en trekant, med ståede skyttehul i hver hjørne, som vi kunne holde vagt i, samt der var kontrol post i det ene. På hvert af benene i trekanten skulle vi krave liggende skyttehuller, hvor vi kunne beskyde fjenden fra, hvis vi nu skulle blive angrebet. Ellers skulle der bygges et latrin lidt væk fra lejren, ligge hvid signalbånd ned i jorden så vi kunne finde rundt om natten, samt slå bivark op. Det var helt forbudt at bruge lygter eller ryge, efter mørkets frembrud, for det ville fjenden kunne se på lang afstand, så man lærte hurtigt at sætte pris på det hvide signalbånd i jorden. Da BSO’et var sat op, havde vi nogle forskellige små lektioner, i hvordan vi gjorde livet lettere for os selv ude i felten, fx noget med feltrationen, og hvordan man holder sig bedst varm og tør. I min første feltration fik jeg til aftensmad kalkungryde med pasta, det var ikke dårligt. Ved 8 tiden skulle vi ud og marchere lidt, og se i praksis, hvor nemt det er at se og høre en, når man ikke passer på. Der var en sergent, som var kørt et godt stykke væk, og fx tændte en cigaret, og der kunne vi se, hvor meget en lille glød lyser op, når der er helt mørkt. Vi fik også forevist nogle signalraketter, så vi kunne se, hvor meget de kunne lyse op. Til sidst fik vi også lov at kigge i en natkikkert, det var fun, pludselig kunne man se alting. Til sidst gik vi lidt rundt, og øvede enkelt- dobbelt- og spredt kolonne (den hed for resten spredt orden og ikke kolonne). Da vi havde vandret rundt sådan i en halv til en hel time, gik turen tilbage til BSO’et, hvor vi kunne gå til køjs. Jeg tænkte hurtigt ”juhuu”, kl. var nemlig kun 22.00, så der var mange timers søvn at få, så jeg tog både støvler og jakke af, og bukserne ned om anklerne, og så ellers bare ned i soveposen og ligge sig til rette. Det var så en fejl jeg kom til at fortryde senere… Kl. 22.30 ca. blev der råbt ”stille alarm” som betød man lyn hurtigt skulle ud af sin sovepose, tage sit basis og gevær og liste(hurtigt) ud i sit skyttehul og ligge klar. Der lå jeg så i 5min uden jakke og med støvlerne halvt på og stirrede ud i mørket. Så kom sergenterne rundt, og sagde alarm afblæst, og vi kunne gå tilbage i seng. Dum som jeg var, tænkte jeg, nu har vi prøvet det, så får vi lov at sove resten af natten. Det var endnu en fejl. Kl. 23.30 ca. blev der råbt ”ALARM – ALARM” og så var det igen op, denne gang skulle der bare gå endnu hurtigere og vi skulle ikke liste. Så for anden gang på 2 timer, lå jeg og gloede dumt ud i natten med mit gevær. Endnu engang kom sergenterne rundt og sagde alarmen var afblæst, og endnu engang gik vi i seng. Denne nat var jeg heldigvis sluppet for at få en 2 timers vagt i vores stående skyttehul, så fik sovet ok igennem resten af natten, indtil kl. 06.55 næste morgen, hvor der igen var ”ALARM – ALARM”. Efter vi havde spist morgenmad, som for mig bestod af 3 grovkiks med smøreost og en æblegrød direkte fra posen, var jeg klar til endnu en dag i det danske forsvar. Efter vi havde pakket BSO’et sammen, dette indebar også at dække alle vores skyttehuller til igen, gerne så godt man ikke kunne se, de havde været der, begav vi os videre ud i felten. Efter at have gået lidt, havde vi en øvelse, som var noget med indtagelse fra stilling. Her legede vi fjenden var bag en lille forhøjning. Her øvede vi så, hvordan vi sneg os op til forhøjningen og angreb dem der fra.
Efter den træning gik videre mod vores nye BSO. Da vi nåede det, kunne det hele starte forfra med at grave huller og slå bivarker op. Det gik det meste af dagen med, og endelig var det tid til en feltration igen. Denne gang fik jeg bøf med løg og kartoffelmos. Dette smagte også ganske ok i situationen, selvom kartoffelmosen ikke helt havde samme konsistens som mors derhjemme. Men ned kom det da.
Ved 20 tiden blev dem, som måske kunne tænke sig at blive sergent, på et tidspunkt, sat på et patruljehold, som skulle ud og finde fjenden, og hvis de var rigtig gode, stjæle deres feltrationer. Vi andre skulle blive tilbage i BSO’et og forsvare det, mod de andre delinger, som helt sikkert ville prøve at angribe os i løbet af natten. Lært af bitter erfaring fra dagen før, valgte jeg at sove med støvler og bukser på, så jeg lynhurtigt kunne storme ud mod mit skyttehul. Dette skulle vise sig at blive et klogt træk, for vi kom op et par gange i løbet af natten. Vi måtte gå til ro allerede ved 20.30 tiden, så det gjorde jeg og lå og slappede af. Omkring kl. 22.00 kom den første ALARM, så det var hurtigt ud i hullet og fryse. Dette var dog endnu en test så den blev hurtigt afblæst igen. Så mig tilbage i soveposen, hvor jeg fik 2 timer, inden den næste ALARM kom. Denne gang skulle det vise sig at blive alvor. Efter at have ligget de første minutter, begyndte jeg at tænke, nu må de der snart komme og afblæse, så vi kunne komme i seng igen, det gjorde de dog ikke, så jeg blev læggende, og efter et par minutter mere, begyndte de første skud at falde. Det var dog ikke på mit ben af trekanten, så jeg lå bare med fingere på aftrækkeren, og håbede der snart dukkede en op i mit sigte. Men efterhånden som kampen foresatte på de andre ben, indså jeg hurtigt at de ikke angreb fra min side. Så det var desværre ikke meget kamp jeg kom i den nat. Som jeg forstod på de andre, havde vi hvis forsvaret BSO’et rimelig godt, og fjenden var også blevet drevet på flugt igen.
Kl. 4.50 blev jeg vækket, for det var min tur til at tage en 2 timers vagt i hullet. Dette blev nogle meget lange og kedelige timer. Angrebet havde jo været der, så jeg var temmelig sikker på, der ikke ville ske mere den nat. Så der stod jeg med i makker, og gloede ud i luften i 2 timer, inden hele lejren stod op kl. 7.00.
Morgenen foregik nogenlunde som den foregående, med at få spist lidt og pakket BSO’et sammen. Vi fik så at vide, at hvis vi havde noget, som ikke kunne tåle at blive vådt, var det nok en god ide at pakke det i vores rygsække, som ville blive afhentet om lidt. Grunden til dette var at sidst på feltøvelsen var der en lille teambuildingsøvelse, hvor vi måske ville blive lidt våde. Så blev vores rygsække hentet, og det var alle hvis glade for, for så slap vi for at gå rundt med dem. Efter en lille march kom vi til et område, hvor vi skulle træne forskellige ting. Det var hvordan man forholder sig ved artilleriangreb, kamufler dig i terrænet og nogle skydeøvelser. Efter det gik det hen mod team buildingsøvelsen. Der var et par hold foran os, så vi fik lige en lille pause, inden vi skulle af sted. Da det blev vores tur, og vi stod klar ved startlinjen, kom chefen og fortalte om reglerne. Det var bl.a. alle mand skal gennemføre, det er sidste mands tid i mål der tæller, vi skal have en forseglet kasse med hele turen igennem, og ellers galt det bare om at arbejde sammen. Ruten startede med at vi skulle igennem et vandhul af en art. Vandet gik ca. til midt på låret og tog 6-7 skridt at komme igennem, det var ikke så slemt eller koldt som jeg havde frygtet, så humøret var stadig højt. Så var der lidt løb gennem noget smattet skov, inden vi kom til at bæk af en art, som vi skulle løbe nede i. Her var vandet nok til lidt under knæet. Efter at have løbet et par 100 meter, kom den første store og frygtede udfordring, nemlig tyrens røvhul. Det er et betonrør som fx går under en vej. Her skulle vi alle igennem.

Den første var ikke så slem som jeg havde frygtet, og man kunne næsten kravle derinde. Så var det ud på den anden side, og videre gennem bækken. Efter endnu et par 100 meter, kom der et nyt tyre røvhul, denne gang var det bare lidt mindre, så her var det på maven ind og så skubbe sig frem. Da alle mand og kassen var kommet ud på den anden side, var det videre, og endnu engang kom der et tyrens røvhul. Dette var endnu mindre end de 2 andre, så her skulle vi også have vores basis og gevær af, for at komme igennem. Så det var først ind med basis og gevær og så en selv bagefter, og så skulle der ellers bare møves sig frem i det meget trænge rør. Dette var samtidig det længste af rørene, ville skyde på omkring 10 meter. Så var vi færdige i bækken og vi forsatte op i skoven igen, og kom til en stor mudderpøl, hvor der var lavet 2 baner af ca. 15 meter med pigtråd over, så vi skulle kravle under. Eller de små kunne kravle, os der var lidt højere sad fast i pigtråden, hvis vi prøvede den teknik, så det var mere noget med at hive sig frem i armene, og prøve at skubbe med benene. Næste udfordring var en dejlig stor sø, 25 meter i diameter ca. som vi skulle igennem. Der lå et tov i man kunne holde ved, og det var en god ide. Den var nemlig rimelig dyb, den gik mig til brystet. Nede i vandet var der også mange gode træstubbe, rødder og andre ting man skulle passe på ikke at falde i. På den anden side begyndte folk at være godt smadret, for det var efterhånden ved at blive hårdt og ens tøj var blevet dejligt vådt og tungt. Men videre skulle vi jo, så vi foresatte ind i skoven. Sidste mand op ad søen, blev dog lige prikket på ryggen af en kontrollant, nu var han såret, og skulle bæres på en båre af os andre. Det var jo lige det der manglede. Efter vi havde tilbagelagt et godt stykke skov, både op og ned af bakker kom der endnu en sø. Vi fik at vide, at når vi var ovre, så var der ikke langt igen, så det gav lige lidt ekstra kræfter. Her fik vi også lov at ligge båren. Søen var nok ca. samme størrelse som den forrige men lidt dybere, så det var bare hurtigt ud i søen, og over på den anden side. Folk var nu endnu mere mærkede, og flere kunne næsten ikke gå mere, så flere folk måtte støttes, og en enkel måtte bæres det sidste stykke, med vi fik da løbet de sidste 4-500 meter og kom i mål. Vi kunne se vi kom ind lige før de andre fra vores deling, som var startet før os, så allerede der kunne vi se, vi havde lavet en god tid. Efter at have pustet lidt ud, blev vi spulet med en kold haveslange, og så var det ellers om i appelgården og stå. Her stod vi til hele eskadronen var spulet, og NK sagde et par ord, og så var det ellers bare ind og få tørt tøj på, og så ud på gangen og vedligeholde gevær og andet udstyr. Efter et par timer, kunne vi endelig begynde at ”vedligeholde” os selv, med cola, slik og et bad. Da sløringen i hovedet var nogenlunde væk, var vi nogen stykker som smuttede ud i min bil, og racede ind på Burger King, og proppede os med burgere – lækkert.

Efter en dejlig nattesøvn uden nogen ALARM råb, blev det torsdag. Her lagde vi hårdt ud med 2 timers FUT (JA TAK!). Der var nogle muskeltest og en løbetest mere. Denne gang var det 3000 meter på max 15 minutter. Selvom jeg ikke havde de bedste ben, fik jeg slæbt mig over stregen i tiden 14.37, så det var jeg godt tilfreds med.
Efter et meget meget kort bad, skulle vi have radiolære om forsvarets radio RDO 361. De fortalte at for 10-20 år siden, ville folk blive uddannet mellem 10 og 20 timer i den, men da vi kom fra mobiltelefon generationen, kunne vi nøjes med omkring 1 time.
Efter frokost havde vi O-lære, hvor vi skulle lære at bruge kompas mm. Her var vi også et lille smut i felten og teste om det virkede. Her regnede det, og det var godt nok trælst at være ude i regn, så der var jeg bare lykkelig for det ikke havde regnet mens vi var på øvelse. Kl. 16.10 skulle vi til appel, her skulle vi have kassen fra dagen før med. NK fortalte lidt, og ville så sige tiderne på de 3 bedste hold. 3 pladsen havde klaret ruten i tiden 51.xx minutter, det samme havde 2 pladsen. Så kom det spændende alle havde ventet på nemlig første pladsen. De havde klaret ruten på 50.xx minutter, og var hold 2.1 – som var mit hold, Jubiii. Så vi kom op foran de andre 11 hold, og NK åbnede vores kasse. Deri lå vores H-rex’er så vi nu måtte kalde os Dragoner, og ikke længere bare var menige. Ellers var kassen fuld med sand, for at give den lidt vægt.
Om aftenen skulle vi af sted til ”Byens velkomst”, hvor vi skulle høre lidt om Holstebro. Her var Holstebros borgmester og fortælle lidt sammen med politimesteren med flere. Prinsens musikkorps var der også og spille lidt for os. Kl. 21.00 vendte vi snuden hjem ad igen.

Endelig blev det fredag og vi kunne begynde at se weekenden foran os. Det blev dog ikke en hel slapper dag, da vi startede med 2 timers FUT. Den bestod at løb i skoven, og forskellige styrke øvelser for ryggen, maven og armene. Efter det skulle vi i gang med kaserne rengøringen og det trængte godt nok flere steder, men rent blev der dog. Efter en hurtig frokost skulle vi til orientering ved HKKF, som er en fagforening for folk i hæren. Kl. 15.10 var der appel, hvor vi for første gang fik lov at rejse hjem i vores uniform. Da vi var trådt af, var det hurtigt ind på stuen, og få pakket sit grej sammen, og så ellers ud i bilen og hjem.

(Billederne fra tyrens røvhul er nogen jeg har fundet på nettet, men det er også fra en Dragontur som min, de er for at vise hvad det er.)